Referat fra Nytårshandicapturneringen 2018

(Basistekst: Bjarne Tornbjerg + foto og et par småting v. CQJ)

Denne traditionsrige turnering blev som sædvanlig afviklet på den første klubaften i det nye år 2018. Det var den 95. udgave af turneringen, som har været afviklet hvert år siden klubbens start i 1923 og må derved være en af landets ældste eksisterende turneringer. Turneringen er speciel derved, at de stærkeste spillere ved en ratingforskel større end 100, og inden partiet går i gang, må afgive enten en bonde, to bønder, en let officer eller et tårn, alt afhængig af styrkeforhold.

 

Holger Hejredal (t.v.) taber i indledende knockout-match til Kell Hansen om retten til at havne blandt vinderne eller taberne. Kell er den højest ratede af de to, så han måtte aflevere noget materiale til modstanderen, men spillede så godt, at han overlevede det ufrivillige materialetab. Holger gik derfor til “Tabergruppe A”, mens Kell fortsatte med at spille om mesterskabet i “Vindergruppe A” – dog uden at komme videre fra gruppen. Kun de to bedste gik videre til semifinalen, og Kell blev 3’er (resultater længere nede).

 

Med til arrangementet hører en indspillet CD, hvor Asger J. Andersen for adskillige årtier siden med ualmindeligt monoton stemmeføring har udødeliggjort sig selv ved at indtal “hvid”, “sort”, “hvid” osv. med ti sekunders mellemrum, hvor trækkene så skal udføres. Netop disse regler gør, at ikke kun de stærkere spillere kan vinde turneringen – og det er netop formålet med den ikke helt normale måde at spille på. Statistisk set er det ofte sket, at en af de svagere spillere har vundet.

Fremmødet på årets første aften var ikke så stort, men de 16 medlemmer, der mødte op, havde som  sædvanlig en hyggelig aften, og kunne så oven i købet komme hjem i ordentlig tid. Som traditionen tilsiger, indledtes der med en runde efter lodtrækning, hvorefter alle deltagere er fordelt i en vinder- og en tabergruppe, som så spiller turneringen videre hver for sig. Dette er de senere år sket i grupper, så alle er sikret et vist antal partier. To af de højest ratede (Morten Rasmussen og Colin Watson) klarede i år ikke med det tildelte handicap at vinde den indledende runde, og måtte se sig henvist til tabergrupperne.

Alle vil selvfølgelig gerne vinde turneringen, men enkelte af deltagerne (vel alle deltagerne; Red.) synes hvert år at satse på et godt resultat. To af dem er Leif Møller Hansen og Claus Qvist Jessen, men uheldigvis trak de hinanden i 1. runde, så den ene af dem allerede efter den indledende runde var uden chance. Såvel vinder (Claus) som taber (Leif) spillede videre i hver sin gruppe (“Vinder B” og “Taber B”), og begge endte med at vinde deres gruppe med lutter sejre – for til sidst at vinde første deres semifinaler og siden hver deres finale. Finalen i vindergruppen måtte dog ud i omkamp, da den ordinære kamp mellem Claus og Asger J., som det hedder i andre sportsgrene, endte remis.

Resultaterne i de enkelte grupper blev:

 

Vindergruppe A:  
1. Allan E. S. Andersen 2 point
2. Knud Mogens Jakobsen 2 point
3. Bjarne B. Rasmussen 1 point
4. Kell Hansen 1 point
   
Vindergruppe B:  
1. Claus Qvist Jessen 3 point
2. Asger J. Anderen 2 point
3. Anders Haarup ½ point
4. Bjarne Tornbjerg ½ point

 

Tabergruppe A:  
1. Morten F. Rasmussen 3 point
2. Axel Nielsen 2 point
3. Aage Andersen 1 point
4. Holger Heiredal 0 point
   
Tabergruppe B:  
1. Leif Møller Hansen 3 point
2. Torben Gregersen 2 point
3. Colin Watson 1 point
4. Hans Skovhus 0 point

 

Vindergruppe:      
Semifinaler:      
Allan E. S. Andersen
– Asger J. Andersen
  0 – 1
Claus Qvist Jessen
– Knud Mogens Jakobsen
1 – 0

 

Finale:      
Claus Qvist Jessen
– Asger J. Andersen
    ½ – ½
Claus Qvist Jessen
– Asger J. Andersen (omkamp)
1 – 0
3. – 4. plads:      
Allan E. S. Andersen
– Knud Mogens Jakobsen
1 – 0
Tabergruppe:      
Semifinaler:      
Morten Fredsgaard Rasmussen
– Torben Gregersen
1 – 0
Leif Møller Hansen
– Axel Nielsen
    1 – 0
Finale:      
Morten Fredsgaard Rasmussen
– Leif Møller Hansen
0 – 1
3. – 4. plads:      
Torben Gregersen
– Axel Nielsen
    1 – 0

 

Claus Qvist Jessen vandt hermed turneringen for anden gang og fik efter turneringens afslutning overrakt vinderpræmien tillige med en flaske champagne. Også Leif Møller Hansen fik overrakt en vinderpræmie og en flaske rødvin.

Billeder fra arrangementet findes i det efterfølgende indlæg.

Views All Time
Views All Time
1628
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer