Som altid i starten af året inviterer Unionen medlemmerne til at afgøre hvem, der skal have titlen som “Årets Skakspiller”. For at sikre mod, at et medlem stemmer mere end én gang, skal man være logget ind i DSU’s system, men det plejer at gå let nok.

Link til DSU’s side om afstemningen plus de forskellige kandidater. De er ikke udvalgt efter ELO’s lister, men efter hvem, der har overrasket størst og mest positivt i løbet af 2025. Havde det været negativt, kunne selv jeg være med 🙂

“Prøv, om ikke vi kan komme bedre ind i 2026, end vi forlod 2025”, lød bønnen fra vores ferieramte holdleder, der med frostens komme meget hellere ville sidde på De Kanariske Øer. Som de flinke mennesker vi er, parerede vi ordre og nærmest fejede gulv med det ellers stærke 1.-hold fra VRS.

Fra Holdleder Christian Vonsild har vi fået følgende fine referat:

Tirsdag d. 6/1 spillede Skanderborg 3 første holdskakkamp i 2026. Det var 4. runde i holdskakturneringen (B-rk.), hvor vi skulle møde VRS 2. Vi skulle vinde kampen for forsat at bide os fast i toppen af tabellen, da Syddjurs ellers ville trække fra med en flot score på 6½ i 4. runde. Vi lå helt lige inden 4. runde.
.

Som det har været “reglen” de seneste mange år, sluttes skakåret af med et samlet VM i de “hurtige discipliner”, og igen sker det i en pengestærk oliestat.

Ud af feltets 186 deltagere har Danmark to spillere med, nemligt Skanderborgs Jonas Buhl Bjerre og Vitus Bondo Medhus. Derudover deltager endnu en skanderborgspiller, nemlig Rasmus Svane, som desværre stadig spiller internationalt under tysk flag.

.
Kalenderen sagde 3. søndag i advent, og den slags burde jo borge for bjældeklang og julefred. Helt sådan blev det dog ikke. Bjældeklang, jovist, men vi kom til at kigge langt efter julefreden. Dagen bød nemlig på 3. runde i Mesterrækken – efter at vi havde siddet over i 1. og spillet 4-4 mod Silkeborg 2 i 2. rd. I dag var det så SK 1968 3, og da vi vandt set tilsvarende opgør sidste år 6-2, havde vi grund til forsigtig optimisme – også selvom modstanderne var en flok unge talenter i 20’erne og de fleste af os gråhårede gamlinge på 60+.

Tirsdag d. 7. dec. stod i holdturneringens tegn – endda for både vores 3.- og 4.-hold. Turneringsplanen ville det således, at begge hold skulle til Viby i Aarhus’ sydlige provinser, hvor Skanderborg 3 skulle i B-rækken op mod Viby 2, og Skanderborg 4 mod Viby 3 i D-rækken.

Julen nærmer sig, sæsonen er langsomt startet, og i dag var så tiden til Mesterrækkens 2. runde. Dvs. vores tapre 2.-hold sad over i første omgang, så for os var det faktisk sæsonstart.

Dagens modstander var naboerne fra Silkeborg 2, og ifølge Prof. ELO skete det med en lille fordel til hjemmeholdet. Vi var ganske vist ramt af et par afbud, men havde fået et par fuldgode erstatninger ind i form af Jackie Andersen i toppen og Aske Brandtoft bunden. Let the show begin.
.

Skak er næppe det spil, man først forbinder med syg, lårklaskende humor a la Keld & Dirch. Der er jo strengt taget ikke meget morskab over e2-e4 eller kort rokade. Højst når ens modstander i en vunden stilling sætter dronningen i slag, men det er jo ikke noget, man kan tillade sig at skraldgrine af. Først hjemme i hvert fald 🙂

Som bekendt startede Hold-EM i dag søndag, og det danske landshold var lige præcis så stærke, at de efter seedningen lå nr. 1 i nederste halvdel = de skulle møde det topseedede, tyske hold.

Og det blev ikke nogen helt almindelig match. At der er to skanderborgspillere på det danske landshold (Jonas og Mads), er ved at være standard, men tyskerne havde begge de to Svane-brødre med i matchen. Og skæbnen ville, at DK havde Jonas på 1. og Mads på 3., mens Rasmus Svane sad på 2. og Frederik på 4. Altså én skanderborgspiller på hvert eneste bræt, og de havde alle de sorte brikker.

Sæsonen 25-26 er dårligt gået i gang, og sørme om ikke Skanderborg Skakklub for anden gang i dette efterår kan divertere med et spændende og meget historisk foredrag. Denne gang er hovedpersonen ingen ringere end Skakbladets redaktør Jan Løfberg, som er kendt som en af landets skarpeste skakhistorikere.