Skanderborg Skakklubs moderne fem kamp
Skanderborg Skak afholder igen i år på klubaftener i april/maj fra kl. 18.30
Derfor
invitere vi endnu engang til Skanderborg Skakklubs moderne fem kamp!
Fem kampen består af følgende discipliner:
30. april Forårsclubcup
7. maj Lynskak cup
14. maj Hurtig skak cup
21. maj Skak960
28. maj Hjerne/arm
Der kåres en vinder for hver af de 5 discipliner og 28. maj findes den samlede vinder.
I hver disciplin gives der følgende points : 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 points til de 10 bedst placerede.
Den spiller, der har flest point efter 5 disciplin, er vinder af Skanderborg Skakklubs moderne 5 kamp.
Det koster kr. 20 pr. disciplin. Beløbet går ubeskåret til præmier. Tilmelding til de enkelte discipliner på Bjarne Berring eller senest på klubaftenen.
Beskrivelse af hver enkelt disiplin:
Forårsclubcup
Samme format som vores nytårsclubcup. Hvor spillerne spiller med handicap alt efter styrkeforskel og der skal trækkes efter ca. 10 sekunder som styres hårdt af Asgers stemmer. Efter første runde deles gruppen over i dem der har vundet første kamp og dem der har tabt første kamp.
Lynskak
5 minutter for hver spiller, 9 runder. Hvis der er point lighed afgøres dette ved om match mellem top spillerne.
Hurtigskak cup
15 minutter + 5 sekunder pr. træk. Der spilles 5 runder. Hvis der er point lighed afgøres dette ved om Lyn match med 5 minutter til hver af top spillerne.
Skak960
15 minutter + 5 sekunder pr. træk. Der spilles 5 runder. Hvis der er point lighed afgøres dette ved om Lyn match med 5 minutter til hver af top spillerne. Dog med det twist at brikkerne på baglinen kan sættes op på mange forskellige måder (sjovt nok 960).
Dette format var foreslået af Bobby Fischer i 1996 som en måde at genoplive skakken på topplan og har langsomt taget til i popularitet.
I 2018 spillede Carlsen og Nakamura en match i dette format.
Hjerne/arm
Der laves hold med en højere og lavere ratet spiller så holdene får ca. samme gennemsnitsrating. Betænkningstiden er 5 minutter til hver hold. Den er er hjerne siger hvilken brik der skal flyttes (bonde, springer, løber etc.) og armen vælger så hvilken af denne type brink skal flytte og hvorhen.