Morten F. Rasmussen

Resultater fra i går d. 30/6

.. og det lader til at vi fortsætter med hyggeskak i juli 🙂 Dem der står med + herunder var interesseret i at fortsætte, dejligt at se at skak lysten er vendt tilbage, nu muligheden er der. Bestyrelsen kommer med en udmelding derom senere på ugen.

I aftes fik jeg endelig krammet på Jonas ;-), han skal jo ikke have det for let som ny mand i bestyrelsen! Undskyld 😉

Vi ses i Skanderborg Skakklub … også i juli!

Husk hyggeskak i aften. Skal vi fortsætte dermed i juli?

Husk at vi spiller lidt hurtig-/hyggeskak igen i aften 18:30. Nogle medlemmer har ytret ønske om at vi fortsætter dermed i juli måned; hyggeskak tirsdage kl. 18:30. Vi vurderer stemningen i aften. Kommer du ikke i aften, men ønsker du at vi fortsætter i juli, så send lige en mail derom, tak – mail@mortenrasmussen.net

Smuk Skak Weekend EMT 2021 er nu en realitet, den spilles 20.-22. august og indbydelsen kan findes her.

Resultater fra i går

Husk at vi spiller igen på tirsdag d. 30/6 kl. 18:30. Nedenstående resultater er fra i går d. 22/6, endnu en hyggelig aften i Skanderborg Skakklub 🙂

Generalforsamling i 6. hovedkreds

Dd. deltog Jonas og jeg i 6.hk’s generalforsamling, som repræsentanter for Skanderborg Skakklub. Det var rart at se nogle skak folk igen, efter en lang Coronapause, og samtidig godt at se hvor Chess House har fået nye lokaler, ved Ovartaci House, Olof Palmes Alle 11, 8200 Aarhus N.

Formandens beretning var udsendt på forhånd og gav ikke anledning til den store debat. Det samme vedr. regnskabet, dog er gebyrer steget væsentligt på baggrund af bankernes nye politik på området. Det blev samtidig fortalt at 6.hk. ikke havde oplevet nogen medlemstilbagegang i 2020 grundet Corona, men 2021 viste indtil videre et fald på ca. 5%.

Mest debat kom vedr. bestyrelsens foreslåede ændringer til holdskak reglementet, og det skete ved flere afstemninger. Først blev det vedtaget at inddele grupperne efter rating, kun vinderen af Mesterrækken er i fremtiden sikret oprykning (til 2. division), hovedparten af klubberne stemte for, heriblandt Skanderborg. Der kan bestemt tales for og imod, og nogle mente at interessen for holdskakturneringen vil dale, modsat er der tidligere set meget skæve (rating) grupper primært pga. klubtilgang eller klubafgang. Bestyrelsen blev bedt om at holde øje med udviklingen, og løbende overveje andre tiltag fx vedr. holdstørrelser og gruppesammensætninger.

Læs resten

Nyt logo

Bedre sent end aldrig har klubbens nye logo nu nået hjemmesiden! Logo har været et emne på utallige bestyrelsesmøder, ja faktisk de sidste 1,5-2,5 år siden. Logoet blev designet, og købt (forholdsvis billigt), fra en ekstern leverandør/designer i en længere proces styret af Thomas J. B. Hansen, hvor den daværende bestyrelse kom med tilretninger flere gange. Bedre sent end aldrig … tak Thomas!

Resultatet har allerede været brugt i indbydelser, breve mv. siden august 2020, men af en eller anden grund har jeg ikke formået at få det på hjemmesiden før nu, hvilket selvfølgelig er beklageligt. Men for jer der ikke har bemærket det kan I her sige goddag til klubbens nye logo.

Se flere logoer, også de historiske længere nede i denne nyhed.

Læs resten

Resultater fra aftenens hurtigskak

Enden en hyggelig aften i Skanderborg Skakklub gav nedenstående resultater.

1. Kai S. Munk
2. Jonas Larsen (1.-3. runde) + Lars Peter Levin Olsen (4.-5. runde)
3. Asger J. Andersen
4. Anders Haarup
5. Torkild Salling
6. Morten F. Rasmussen
1. Knud Mogens Jacobsen
2. Bjarne B. Rasmussen
3. Hans Skovhus
4. Holger Heiredal
5. Peer Jespersen
6. Leif Møller Hansen

Tirsdag d. 25/5 – Vi spiller hurtigskak

Ses vi i klubben i morgen?
Alt efter antallet af fremmødte inddeles spillere i passende grupper til en omgang hurtigskak. Betænkningstiden fra sidste tirsdag, på 15 min. plus 5 sekunder pr. træk, virkede god så det prøver vi igen. Grupperne dannes kl. 18:30, så kom og vær med, alle er velkommen. Vel mødt i Skanderborg Skakklub.

Skal jeg vise Coronapas?
Fra fredag den 21. maj 2021 er coronapas-ordningen ændret, så foreningslivet fremover kun er forpligtet til at tage stikprøver, samtidig må vi være 50. Men reglerne er de samme: Ja, det er et krav fra myndighederne, at der kræves gyldigt coronapas og ID for at deltage i indendørs idræts- og foreningsaktiviteter. Du kan derfor blive bedt om at fremvise dokumentation for enten vaccination, negativ test (max 72 timer gammel) eller tidligere smitte. Du finder dokumentationen på sundhed.dk eller i app’en MinSundhed.

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver