Claus Qvist
Rating gennem tiderne
For nogen er rating nærmest hele formålet med at spille skak. For andre er det et sjovt krydderi, og er man en historisk interesseret skaknørd, kan man trække nørderiet bagud i tiden til den gang, hvor hverken rating eller styrkelister eksisterede. Tilbage til de glade dage før Steinitz og Lasker, hvor skak kun kunne spilles under meget mondæne forhold – naturligvis iført passende jakkesæt og høj hat.
DM Mads på slap line
Sjældent har klubbens kalender været mere profetisk, end da den for meget længe siden bekendtgjorde, at 29. marts skulle være “temadag”. Om hvad? Naturligvis meget nybagte danmarksmester Mads Andersen, der gennemgik et par highlights fra påskens strabadser. Kun godt 24 timer efter sidste parti mod Sune Berg, og søreme om ikke vor lokale helt beredvilligt stillede op. Starten kl. 19 blev skubbet en smule. Kell havde sørget for et glas champagne, men vist undervurderet det gode fremmøde, så ingen blev fulde den aften.
Horsens 1 vs. Skanderborg 2: 3-5
This is the end….. Næsten i hvert fald, for i 2. divisions næstsidste runde ventede en udekamp mod rækkens bundprop i form af Horsens’ 1.-hold. ‘Bundprop’ skal man dog ikke lægge for meget i, for dels er Horsens et godt hold, og dels er divisionen sjældent tæt. En storsejr kunne således bringe os i ‘oprykningsfare’, mens en stor lussing kunne bringe os under nedrykningsstregen. Der stod meget på spil, men vi mødte heldigvis op i ok opstilling – dvs. vort 1.-hold har jo hugget vor unge komet, Jonas, men så havde vi jo plads til en lidt ældre komet i den anden ende, nemlig Poul Nørgaard. Hans fine gevinster mod Evans og Springeren tåler gentagelser.
Kedeligt nederlag til 2.-holdet: 2½-5½
Life is hard, and then you die. Sådan føltes det i hvert fald (lidt) efter andetholdets første holdmatch i det nye år.
Modstanderholdet var Springeren fra Kolding, et stærkt hold, som vi tidligere har mødt et par gange med svingende resultater. I dagens anledning havde feriebarnet Kai formastet sig til drage til Argentina, så vi havde en enkelt reserve: Poul Nørgaard på 8. Men det gik vel. ELO mente i hvert fald, det ville blive en næsten lige match (3,40-4,60).
Årets skakspiller 2016
Det er sjældent, at skak får ret meget publicity i medierne, men det skete for et par dage siden, da afstemningen om “årets skakspiller” blev hacket. Afstemningen blev derfor suspenderet og i stedet (midlertidigt) lagt tilbage til gamle dage, da det var en jury (nu de tre landstrænere og DSU’s informationsudvalg i fællesskab), som bestemte, hvem der skulle have æren. Hvem der i sidste ende blev valgt, stod der ikke meget om i JP eller Politiken. De var vist mest interesserede i, at vi var blevet hacket.
Set med skanderborgøjne blev juryens dom ganske interessant. Sune Berg vandt (meget fortjent) æren som årets spiller, men som en god nr. 2 inder vi Mads Andersen (pga. GM-titel og et særdeles flot EM). Endnu mere imponerende er det måske, at unge Jonas Bjerre klinger ind som nr. 3 efter en kanonpræstation i en nytårsturnering i Spanien: Sejr over en GM (partiet bragt i JP), den første IM-norm og en præstationsrating på over 2450. Dertil en succesfuld debut i Skakligaen og en masse skakbank til os alle sammen.
Ikke ringe af en 11-årig.
Nytårs-handicap 2016
En af klubbens mange, sejlivede traditioner er nytårs-handicapturneringen, og igen i år blev den holdt første klubaften i det nye år.
Nytårsturneringen er mildest talt speciel, idet handicappet ikke som ellers består af en tidsfordel, men en materiel fordel. Dvs. med mindre end 100 rating til forskel spillede man som normalt, men med 101-200 i forskel måtte den stærkere part starte med en bonde mindre. 201-300 = to bønders fordel, 301-400 en let officer og >401 skulle den stærkeste af med et helt tårn. Dette betød, at de tre højest ratede af de 15 deltagere (Kai Munk, Claus Qvist og Morten Rasmussen) konsekvent startede med et tårn i undervægt i de fleste kampe.
Politisk korrekt svenskerskak
I denne for os alle så fede juletid trænger man til noget humoristisk, ik’? Helst noget politisk ukorrekt, som driller de evigt frelste svenskere, der som bekendt har en underlig tendens til at udradere selv den mindste forskel mellem køn, racer, hårfarve, næselængde etc. Sverige er ganske enkelt blevet hele verdens indikator for en løssluppen politisk korrekthed.
Af alle medier har den meget “svenske” københavneravis Politiken ligefrem lavet humor over netop den svenske mentalitet, og det er der kommet et helt særligt spil ud af: “Svenskerskak”. Nyd artiklen, og bær over med, at den har været vist i Skanderborg Skak for en del måneder siden. Den tåler masser af gentagelser 🙂
http://politiken.dk/bagsiden/ECE2538988/skulle-det-vaere-et-spil-svenskerskak/
Jonas i JP’s spalter
Det er efterhånden en offentlig hemmelighed i klubben, at Jonas Bjerre er et talent ud over det sædvanlige. Søreme om ikke også hans unge debut (dansk rekord – 11 år gammel!) har fundet vej til GM Sune Bergs spalter i Jylleposten, 13/12-15, samme dag andetholdet spillede mod Silkeborg.
Offeret var en stærk 2100-mand, Thore Prien fra Bov, og som man kan se fra udklippet, var partiet herligt kompliceret. Sune mener ligefrem, at man skal passe gevaldigt på Jonas i 2016. Det har man nu skullet længe 🙂
Skanderborg 2 vs. Silkeborg 1: 4-4
Det skete i de dage, at vi nåede til Luciaoptog og tredje søndag i advent. Endnu vigtigere var det naturligvis, at klubbens stolte andethold skulle krydse klinger med topholdet fra Silkeborg. Lidt af en mundfuld, for vi var let underratede på seks af de otte brætter, og oven i købet var vor centerforsvarer Kai optaget af fjerde barnebarns kirkedåb. På kanten af gyldig grund, for undfangelser og efterfølgende fødsler og kirkelige højtider bør naturligvis altid cleares med holdlederen først. Lange rejser er naturligvis acceptable, men barnedåb, altså….. 🙂
Mens kantinemand Kell bryggede mokka, satte styrmand Bjarne T. kampen i gang, og det blev præcis lige så tæt og spændende, som man kunne håbe på. Der skulle gå mere end 2½ time, før første parti var slut, endda med lokal gevinst.
Ribe – Skanderborg II: 4-4
Efter første rundes mange afbud var det nu tid til at møde op i stærkeste opstilling – dvs. måske ikke den stærkeste, men i hvert fald de otte faste mand på holdet.
Efter en lang køretur mod sydvest tilsat lidt familiær inkontinens fulgte en mindre krig for at finde spillestedet. Det var ikke let, men det lykkedes til sidst hos intet mindre end Ribe Jernstøberi. Urene blev startet, og vi var i gang, herligt optimistiske og et slet skjult ønske om at score en masse fine points.
