2.-holdet rykker op i 2. division – igen

Vor pletvis hjemvendte førstemand, Jan Rode, nåede kun at spille en enkelt kamp for 2.-holdet i sæsonen 2017-18, men hvilket parti!

Som bekendt var Skanderborgs 2.-hold mere end en lille smule “samspilsramte” i sæsonen 2016-17. Ikke nok med at vi skulle kæmpe mod syv andre divisionshold, vi skulle også slås mod en klaphat af en turneringsleder, der i sin tvivlsomme visdom havde klasket et par runder sammen med Bundesligaen. Det kostede et par gange en masse spillere opad til vort 1.-hold, og resultatet udeblev ikke: Det svækkede 2.-hold måtte rykke ned i Mesterrækken. Vi følte os ikke meget som mestre, mere som uretfærdigt behandlede divisionsspillere og var fuldt opsatte på at rykke opad igen året efter. Og det var NU.

Desværre betød nedrykningen et farvel til fire gode spillere: Peter Grove, Tavs og Jan Rode ville/kunne ikke spille tirsdag aften, og Kristian Seegert har jo valgt at emigrere til Djævleøen. Svækkelsen af holdet sås bl.a. ved, at jeg selv sad som 5.-bræt sidste år – og i år som 2., uden at der var tilført flere ELO på kontoen. Men spille skulle vi – og helst rykke op igen med det samme.

Som altid foregik sidste runde i ét stort lokale med alle deltagende hold, og sæsonens resultater havde endda lagt op til maksimal spænding ved at lade de øverste fire hold mødes indbyrdes i slutrunden. Heldigvis med Skanderborg med et lille forspring;

Vi skulle altså undgå at tabe for stort og samtidig håbe på, at hverken Syddjurs eller Silkeborg  ville vinde stort. Endnu værre blev det af, at de nederste FIRE hold rykker ned! Jo, Viby rykkede jo ud af 2. division efter omkamp med undertippede Skørping, så mens der kun var en oprykker, var der fire nittelodder i nedadgående retning. Teoretisk set kunne alle hold faktisk risikere at rykke ned. Der var nok at spille om for alle hold. Heldigvis havde vi et “hemmeligt våben” med. Vi havde nemlig for første gang i sæsonen stærke Jan Rode med – fordi runden blev spillet en mandag, så kampen ikke kolliderede med hans tirsdagsbridge. Kai rykkede ned på 2., Claus på 3. osv. Let the show begin.

En lidt mere tilfreds holdleder end sidste år: Colin i dybe tanker.

Dagens modstander fra VRS havde to slemme topscorere på 3.- og 4.-bræt. De havde scoret hele 5/6 hver, så meget af øvelsen gik på at skulle neutralisere de to hurtigløbere. Den ene gik let nok, for holdleder Colin viste vejen gennem solidt og opfindsomt åbningsspil. Efter allerede 15 træk var der trækgentagelse og ½-½. God start, og den blev hurtigt endnu bedre, da Morten på 5. hentede en hurtig, solid remis, og så stod det allerede 1-1.

Så gik der lang tid, og desværre kunne vi se, at Syddjurs på nabobordene var ved at have alt for godt fat i Silkeborg, så der måtte ikke slappes af. Det blev der heller ikke – især ikke på toppen, hvor vor hjemvendte Rode viste, hvorfor han fortjener toplaceringen. Allerede fra starten fik han en masse terræn og initiativ mod den unge, talentfulde Bjarke Vangsgaard, og det hele blev krydret med først en dameoffer og siden et sort valg mellem mat og gigantisk materialetab. 2-1 til Skanderborg efter dagens absolut flotteste indsats.

Og det blev bedre endnu, for Niels Christian på 6. sneg sig stille og roligt gennem modstanderens parader, satte en grim gaffel ind og høstede et par bønder. Så stod det 3-1, og selv Colin begyndte at se tilfreds ud. Vi stod ligefrem godt over de fleste af de resterende fire brætter.

Unge Christian Frambøl, holdets yngstemand, skulle have vundet, men nøjedes med en remis.

Christian på 7. stod længe overlegent og havde faktisk en hel officer i sækken, men desværre ikke uden modchancer. Modstanderens D + T og en irriterende fribonde i c-linjen endte med at tillade en evig skak, og de tog remis. Helt godkendt, og nu 3½-1½. På minussiden var Syddjurs nu begyndt at høste frugterne af svagt silkeborgspil og førte 4-1 og stod bedst på de sidste tre. Vi kunne risikere en 7-1 til Syddjurs, og det gav visse nerver.

Claus, som i dagens anledning var rykket ned på 3., havde fået æren af at krydse klinger med den anden af VRS’ helt store pointplukkere. Heldigvis var Dr. Qvist klart bedre til Grünfeld end modstanderen, og allerede efter 12-15 træk havde vor mand en ren bonde og en gevinsstilling forud. Men der var stadigvæk masser af spil til begge parter, og det meste træ blev afviklet til et slutspil med L+3B mod S+2B på kongefløjen. Claus kiggede på den opmærksomme holdleder,  som bekræftede, at vi var tre points forud før rundestart, og at 4 points og en giga-føring på matchpoints var nok til oprykning. Safety first, og Claus vekslede de fine gevinstforsøg til en sikker remis, og nu stod det 4-2.

Vi havde vundet Mesterrækken! VI ER TILBAGE I 2. DIVISION!

Kai, holdets normale førstemand og topscorer. Før runden med 5/6, men han sluttede desværre en flot holdsæson med et nederlag.

Næstsidste færdige spiller var Kai. Som sort blev han udsat for en aggressiv f4-variant i en sicilianer, og VRS’ Claus Vangsgaard satte alt ind på en gevinst. Først tabte sort en kvalitet og siden hele partiet. Kai var godt muggen, men det var der overhovedet ingen grund til. Han har spillet formidabelt mod stærk modstand, og et enligt tab er blot en skønhedsplet. 4-3 stod det nu.

Sidste mand færdig var Poul, der som altid spillede tju-bang-skak. Det er ikke til at fatte, at den mand arbejder på en skole, for hans vilde skakstil er ikke for børn, kvindelige pædagoger, speltmødre eller andre nervøse sjæle. Selv en stilling med kun kongerne tilbage vil han kunne komplicere, og dagens parti var ingen undtagelse. Det startede fint med god fordel til vor mand, men ulempen ved den kontante spillestil er, at det også en gang imellem går galt. Det gjorde det her, og pludselig havde Poul alt for få bønder i et tårnslutspil og måtte opgive.

Shit happens, men slutresultatet blev 4-4, og vi var oppe igen – endda med 2 points afstand, da Silkeborg ikke fik helt så mange bank som frygtet. Vor modstander, VRS, så også tilfredse ud, da de undgik den truende afklapsning og en mulig nedrykning. Alle var glade – måske lige undtagen den halvdel af holdene, der må ned i A-rækken:

Mage til tæt stilling skal man lede længe efter. Tæt i toppen, ja, men prøv at se midterfeltet: Silkeborg med 30 og Åbyhøj med 29. Silkeborg var derved kun 4½ point fra oprykning – og 1½ point fra nedrykning! Det er ikke mange officerer, der skal sættes i slag, før det hele bliver vendt rundt.

Men vi var godt tilfredse!

Detaljer og turneringsstilling HER.

Views All Time

1633

Views Today

1