Årets største skakdag?

 

Skulle det være gået nogens næse forbi, er i dag lørdag en helt igennem herlig dag for brikflytterne. I Svendborg er DM startet her kl. 14.00, og Jonas har slået alle rekorder som hidtil yngste deltager. Meget passende server han mod turneringens gammelfar, Poul Rewitz, og vandt i flot stil. Impoerende debut, må man sige.

Skanderborg har faktisk TRE mand med i topklassen, og Bjørn vandt flot over formstærke Jesper Thybo, mens Mads Hansen kom ud i noget rod mod genopstandne Nikolaj Borge. Faktisk var der hele fem gevinster i lige så mange partier – alle til hvid! Tjeks Per Andreasens som altid underholdende rundeberetning HER.

Turneringen er ikke på Chess24, men partierne ses på DSU.

Ved EM i Batumi er Mads Andersen blevet færdig med sit parti i syvende runde. Modstanderen var en tredje georgier, David Arutinian (2536), og det blev en korrekt remis efter trækgentagelse i 24 træk. 4½/7 efter to pinde og fem halve, men resten af feltet spiller stadig, så Mads’ placering er p.t. ukendt. Næste runde søndag kl. 12. Parier HER.

I Berlin spiller kandidaterne hårdt videre i en (indtil videre) særdeles dramatisk turnering med lange, seje partier og uden de ellers så almindelige hurtige remiser. Hurra for Sofia-reglen. Dagens partier starter kl. 15, og umiddelbart er det mest spændende Karjakin mod Caruana. Karjakin er komme op efter en skidt start og kan med en gevinst nå helt op i toppen. Tjek udviklingen HER.

 

 

Update: Nu, kl. 21, er runden færdig, og der kom gevaldig samling på feltet, da de to førende begge tabte. Caruana til Karjakin, og Mamedyarov til Ding – feltets nu eneste ubesejrede spiller med én gevinst og 11 remiser! Caruana og Karjakin fører med 7/11, og første tie-break er efter sigende indbydres parti – dvs. at Karjakin nu står bedst af alle! Efter at have tabt to af de første fire partier! Siden har han vundet fire og ligner pludselig en kandidat. Må han i så fald spille mere aktivt end for to år siden!

1-2. Karjakin, Caruana 7
3-5. Ding Liren, Grischuk, Mamedyarov 6
6. Kramnik 5½
7. Wesley So 5
8. Aronian 4

Imponerende. Og Karjakin og Ding mødes i sidste runde, måske i et direkte showdown.

Views All Time
Views All Time
1687
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer