Rema 1000 EMT 2018
Weekenden 17-19 august løb Skanderborgs weekend-EMT af stablen. Den af Rema 1000 sponserede turnering trak 32 deltagere til fra nær og fjern – og jeg tør godt love, der er plads til endnu flere næste år! Både fra Skanderborg og resten af landet.
Skanderborg var repræsenteret i basis 4 af Lars-Elias Arnø og Thomas Brandt, hvor det set med Skanderborg-briller med blev en blandet landhandel. Lars-Elias måtte nøjes med 1/5, hvilket jo umiddelbart ikke lyder af meget, men det betød faktisk ratingvækst – pg den slags går man sjældent af vejen for. Det lignede undervejs i 3.runde, at Thomas havde gang i en superturnering, da han var ved at sætte Phillip Uhre på plads. Phillip er et rigtig stort talent med kæmpe potentiale, men det lignede længe, at Thomas var i fuld kontrol – og selv flere runder efter bildte jeg mig ind, han havde vundet slutspillet med to bønder mere. Det var først op til 5. runde, at Thomas punkterede min bobbel og fortalte, det var endt remis! 4.runde lignede ligeledes en sejr, men desværre fik modstanderen for meget modspil og kombinerede sig til sejr i et parti, hvor Thomas kunne have afviklet til et klart vundet slutspil. Sidste runde blev endnu en skuffelse, hvorefter Thomas måtte aflevere rating. Jeg har selv set et par af partierne og vurderer klart, at Thomas tager et kæmpe spring fremad det kommende år – jeg gætter på 1600 til næste års weekend-EMT, så pas på!
I basis 3 var Bjarne Bering ene om at repræsentere det lille harske smørhul af en hidtil uhørt højde. Bjarne endte efter nederlag i sidste runde til turneringsvinderen på 50%. Efter vejfest lørdag aften var batterier løbet tør spillemæssigt for Bjarne, hvilket naturligvis er ærgerligt, da point i sidste runde havde sikret en rigtig godt turnering. Det er dog naturligt, at man undervejs løber tør for kræfter, når man ved siden af festen til midt ud på natten og derudover hjælper i forbindelse med turneringen.
Kai Munk skulle forsvare en tårnhøj forventet i basis 1, hvilket efter en rigtig dårlig start på turneringen ikke lykkedes, da han måtte nøjes med 1/3 inden sidstedagen. Her kunne man dog se en Kai Munk i sit es – skarpe stillinger med ofrede brikker – særligt sidste runde var en fornøjelse at følge! Det betød, Kai reddede skindet på næsen med 3 point og måtte aflevere små 10 point – dem vinder han igen med renters rente, hvis han får styret flere partier ind i skarpe stillinger!
I Mester 1 sad jeg selv som ratingfavorit. Jeg så dog på ingen måde mig selv som favorit, da en pludselig travl hverdag betød energien ikke var væk – det er dog ikke alle, der køber mit argument om alderen og mæthed på dage. Jeg var faktisk ved at melde afbud, men – okay, måske ikke for Gud, konge og fædreland – for klubbens samt mine tre elevers skyld, så virkede det fjollet, hvis jeg meldte afbud i 11. time for bare at gå rundt og hygge mig med forberedelser til de unge + analyser. Så jeg måtte forsøge at leve op til værdigheden. Spillet var faktisk også godt i de to første runder, hvor fordelene var enorme – det nyttede bare ikke, fordi det blev to remiser. Min enlige sejr kom i 3.runde, hvor jeg undervejs måtte igennem den hele følelsesregisteret. Det var den type parti, der er en Disney-film værdig, da jeg var bagud med tre bønder, da GM Mads Andersen trådte ind i lokalet. Som fugl Fønix genopstod jeg og endte med sejren, hvilket var helt uhørt. Hvis jeg ejede skam, så havde jeg følt det – jeg sluttede af på sidstedagen med hurtige halve, hvilket sikrede en delt 1.plads – så var weekenden jo ikke helt spildt, når man regner efter, hvor mange øl, der kan købes for sådan et gavekort!
Slutteligt vil jeg rette en stor ros til Bjarne Tornbjerg som turneringsleder – og herudover chauffør for undertegnede fredag og søndag aften – begge dele klarede han uden problemer! Kai og Bjarne som både spillede og hjælp til i løbet af turneringen med såvel kiosk og opsætning. Den største ros må jeg dog rette imod Vibeke Grue, der er tale om et fantastisk foreningsmenneske – utroligt, du kan holde os klynkende skakspillere ud en hel weekend og samtidig holde humøret højt!
Jeg håber at se jer alle igen i 2019 (Ja, jeg siger jo, jeg ikke spiller, men vi ved godt, hvordan det ender..) – og gerne endnu flere!
