Sinquefeld 2018

Amerikanerne har penge – nogen af dem i hvert fald, og en gang imellem føler de trang til at brænde familieformuen af på en skakturnering. Bortset fra Norway Chess og måske Kandidaten tidigere i år er turneringen årets i særklasse stærkeste, og igen er den glade giver den ærede Rex Sinquefield fra Saint Louis.

Ud af ingenting har det skakinteresserede far-søn-hold bygget et helt skaktempel i Saint Louis, og dér sidder nu 10 medlemmer af verdenseliten og flytter brikke fra 18. til 27. august – en del af den verserende Grand Chess Tour, hvor VM Carlsen ellers ikke er med i år, men har (naturligvis) fået et wildcard.

Første runde er i fuld sving med to afgjorte remiser (MVL-Carlsen og Nakamura-Anand), mens Caruana-Grischuk, Mamedyarov-So og Aronian-Karjakin stadig spilles. Mame har en vis fordel i slutspillet mod So, mens de to andre ligner halve.

Korrektion: Mamedyarov vandt som ventet over So, og søreme om ikke også Aronian fik klemt et helt point ud af en laaaaang afføre mod huggeblokken Karjakin.

Runderne starter hver aften kl. 20 dansk tid (= kl. 21 etiopisk normaltid!). I 7. runde mødes Carlsen og Caruana i deres sidste møde inden VM-matchen i november – medmindre at Carlsen ombestemmer sig og alligevel spiller OL i Batumi.

Partier som altid hos Chess24.

Tjek også Lars Grahn, Skandinaviens bedste skakskribent.

Info om den indledende rapid-blitz findes HER. Den vandt lynspecialisten Nakamura i øvrigt og cashede 37.500 $. Anand som nr. sidst nettede 7.500! De må have en god bankkonto, de kære Sinquefelder. Løsningen på pengemanglen i dansk skak er bare”, at en spiller eller to sørger for at nå over 2750 – så vælter dollaserne ind af sig selv. Næsten 🙂

Carlsen deltog i øvrigt ikke i rapid-blitz’en.

Views All Time
Views All Time
1482
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer