Skanderborg 2 vs. Springeren Kolding
Lad det være sagt med det samme: Det bliver ikke let, det her. Vort XTRACON-hold har mistet et par mand, og oveni står en god, mulig 2.-holds-reserve som Peter Grove som faste mand på 1.-holdet, så ham kan vi ikke låne. Og når så Kai sidder i Argentina (dyb misundelse), og vor genfødte mand, Nikolaj Löwenstein, heller ikke kunne, så det lidt kedeligt ud. Især fordi ELO desværre allerede har forudset, at vi skal nedad igen. Det bliver en kamp for at overleve.
Dagens modstander, Springeren fra Kolding, har vi endda rigtig dårlige erfaringer med. Vi mødte dem for 6-7 år siden og fik syv nuller på de første syv. Kun Jonas, der dér fik sin divisionsdebut op 8.-brættet, halede en halv hjem i en overlegen stilling. I dag sad han på 3. i lokalet ved siden af, hvor Ligaholdet dystede med SK1968.
I dag var alle mand stort overmatchede. Springeren havde ganske vist et par afbud, men hvad gør det, når man sætter endnu stærkere folk ind oppefra, så vor forventede score var….. 1,62!. Tavs (første foto) fik derfor på toppen den tvivlsomme fornøjelse igen at krydse klinger mod IM Attila Görgez. Forventet score 0,12, og det endte desværre hurtigt med ren nedsabling på kongefløjen. 0-1.
Det havde sgu været dejligt med en veloplagt Grove på 1., men han var som fast Ligamand blokeret fra at klatre nedad til os og gik i stedet rundt i lokalet og lignede en, der meget gerne ville spille. Jan Rode spillede til gengæld, men han står som reserve, så ved at bytte rundt (og lade Grove spille for 1.-holdet og Jan Rode spille for os), kunne Rode faktisk have spillet for 2.-holdet. Det ligner en administrativ bøf af de større, som skal rettes op NU. Ingen kan vel være tjent med topspillere, som ikke må spille på vores 2.-hold, selvom de gerne vil. Kun vore modstanderhold, men det er vel ikke dem, der skal sætte vores hold?
Næste mand færdig var holdchef Colin på 4. Som hvid i en lukket sicilianer fik han i et kompliceret midtspil godt spil mod et par isolerede, sorte dobbeltbønder på d4 og d5. I kampens hede fik Colin på kunstfærdig vis snydt modstanderen og endte med D+T+7B mod 2T+L+6B. En så stor materiel overvægt burde give gode gevinstchancer, men modstanderen havde alt for meget modspil, og man delte pointet. ½-1½.
Poul på 7. blev som sort udsat for Birds Åbning (1.f4). Bird er en spændende, men let usund åbning, som bl.a. Larsen i Interzoneturneringen i 1964 brugte til at klaske selveste Spasskij (og siden tabte effektivt med i “Århundredets Match”, Sovjet vs. Resten af Verden 1971 mod samme Boris!). Desværre skal Sort kende alle fiduserne, og det gjorde Poul ikke. Ikke alle sammen, i hvert fald, så han blev udsat for et flot angreb på kongefløjen. Lidt for flot til referentens smag, for Poul blev kørt ud over brætkanten og måtte ned. ½-2½.
Morten sad på 3. og var ligesom alle os andre grundigt overmatchet. Som sort i en slavisk D-gambit (yes, bonden på c6) fik han et rigtigt tju-bang-parti med masser af spil for begge parter på D-fløjen, indtil begge parter sad med D+T+L+S+4B og alle bønderne på rækkerne fra e til h. Det fes ud i en god halv til hver, så nu stod det 1-3. Godt gået af Morten.
Niels Christian på 6. spllede hvid i spansk, men derudover så jeg ikke meget til partiet. Det endte remis, og det var NC ret utilfreds med bagefter. That’s the spirit, og nu 1½-3½.
På 2. sad så referent og fotograf Claus Q. (sorry, derfor ingen billeder af ham) og dystede med Springerens normale førstemand, Andreas Schütte. I stedet for en mand på 2150 fik han en på 2177 (forventet 0,14), men holdt længe balancen i en slags halvlukket D-bondespil. Desværre så modstanderen længst i det komplicerede midtspil, og Claus måtte ned til 1½-4½.
På 5. sad vor absolut mest stabile spiller, Christian, og i en skarp og mystisk åbning (sort i en Caro-Kann), hvor ingen af parterne havde samling på tropperne, lignede han en, der blev kørt baglæns hjemad. Det skete bare ikke. Vor mand forsvarede sig stædigt og endte via et overlegent håndteret midtspil med et slutspil med en hel løber i overskud. Pludselig lå hele pointet i unge Frambølls turban, og det stod nu 2½-4½. Christian har nu på TO gode divisionspartier vundet to flere sejre end Carlsen og Caruana har scoret – tilsammen på otte partier.
Sidste mand på skansen var Wheadon i bunden, og han stred som hvid længe mod den slemme overmagt. Ganske vist i et slutspil med en bonde i undervægt, men sort havde en elendig løber og fastlåste bønder på den forkerte farve, så der var fine chancer for en halv. Det skete bare ikke. Endnu en bonde røg, og til sidst også kongen.
Tæppefald og 2½-5½ -det var faktisk 0,9 mere end vor forventede. Dagens helt var naturligvis Christian, og jeg skal tage meget fejl, hvis ikke den unge mand i løbet af sæsonen spiller sig forbi Colin, Morten og mig selv. Det er jo kun godt, hvis det sker, for vi trænger godt nok til lidt vitaminer i toppen, hvis vi skal overleve i divisionen.
Og kan vi også få lov at stille op med maksimal top (inkl. stærke Jan Rode, tak!), ser det måske ikke så skævt ud. Vi har 5 pt, mens Evans kun har 3½, og Horsens 5½. Dem skal vi møde i hhv. 5. og 7. runde, og især mødet med Horsens kan meget vel ende i et rent showdown om nedrykning og (især) håneret.
Efterspil: MAD til folket. Genial ide med hyggelig fællesspisning og stor tak til formand Allan og kampleder Bjarne for at trylle det store varme bord frem til gavn for de sultne maver.
