Fornemme placeringer ved DM i skoleskak.

I weekenden har der været afviklet Danmarksmesterskaber i skoleskak, hvor 200 skakspillere fra hele landet deltog i stævnet, som fandt sted i Ollerup.


Skanderborg var repræsenteret ved Christian Frambøl, Hedayatullah Akbari og Egil Johansen.

Egil Johansen spillede i F-gruppen, der er den yngste række. Det var for Egil, ligesom mange andre i gruppen, første gang, han skulle prøve kræfter med en to-dages hurtigskak turnering. Det blev en flot debut med fem sejre, en enkelt remis og blot et nederlag. Det rakte til en 5. plads og en flot opfølgning på det fine resultat til U-DM på hjemmebane.

Akbari spillede en rigtig fin turnering i D-gruppen, hvor han endte foran mange erfarne og stærke spillere på en 12. plads efter fire sejre, to remiser og to nederlag.

Christian Frambøl spillede i B-gruppen, og selvom der ikke længere er tale om kvalifikation til Nordiske Mesterskaber, som Christian som bekendt kvalificerede sig til under Ungdoms DM i Skanderborg, så er der stadig tale om et forholdsvis stærkt stævne, selvom det primært var de næstbedste i årgangen, som deltog. Christian manglede denne gang et halvt point for at vinde gruppen, modsat til U-DM, hvor korrektionen faldt uheldigt ud. Det blev dermed en 2.plads, hvilket selvsagt også er et flot resultat og en bekræftelse på Christians flotte fremgang igennem 2018.

Billeder og enkeltresultater kan findes på: https://skoleskak.dk/dm2018/

Views All Time
Views All Time
1332
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer