Øv, altså!

Jonas Bjerres banemand i femte runde: Ex-filipino og nu amerikaner Wesley So. Nok den stærkeste modstander, Jonas nogen sinde har krydset klinger med i et parti med lang betænkningstid. I hurtigpartier var der jo lige en vis Hr. Carlsen.

.
Det gik desværre som ventet og frygtet: At den tidligere USA-mester, verdensklassespilleren Wesley So, var en for stor mundfuld for vort unge håb.

Det gik ellers fint i åbningen, en slags catalaner, men trods en fin (dog isoleret) fribonde på d4 havde Sos Lg2 alt for let spil mod b7. Det kostede en bonde efter 22 træk og siden partiet. Tjek HER.

I toppen er der bunkebryllup på 4/5, men underratede Luke McShane var tæt på at gå i udbrud, da han havde en enorm fordel mod selveste Caruana. Det fes dog ud i en sur remis ligesom flere andre topopgør. Carlsen kom tilbage på sporet med gevinst over Ganguly fra Indien efter overbevisende spil som hvid i en sicilianer. Fotos af 5. runde på topbrætterne findes på turneringens hjemmeside: https://iominternationalchess.com/news-media/gallery/2019/round-5.html

Øv for Jonas, men tirsdag skal de på den igen. Vor helt skal denne gang som hvid op mod russeren Vadim Zvjaginsev på 2644. Der er få spillere på 2½/5 med under 2600. Jonas er næstlavest ratede i øverste halvdel.

Følg med tirsdag kl. 16 på Chess24. Onsdag er fridag, inden runderne 7-11 spilles fra torsdag til mandag. Lidt af en imponerende turnering.

Efterspil: Jonas fik relativt ubesværet remis i 6. runde. Som hvid i en franskmand med et hurtigt sort c5 gav han modstanderen en isolani på d5. Den gav udligning og lidt terræn til sort, men over remisgrænsen kom partiet ikke. 3/6 mod seks mand mellem 2635 og 2767 er sgu ret imponerende. Præstationsrating 2678 = 173 højere end Jonas eget tal på 2506. Det står til at stige 13 ELO lige nu.

I toppen er Caruana og Wang i spidsen med 5/6. De spillede indbyrdes remis i 4. runde. Carlsen er med 4½ kommet op og ligger dér sammen med Grischuk, Maghsoodloo, Vitiugov og Aronian. Tjek stilling og partier på Chess24.

Jonas skal i 7. runde torsdag som sort op mod Alexander Riazantsev, 2645. Endnu en “ukendt” russer, som sikkert spiller vildt godt. det gør de sgu alle sammen i det felt.

Views All Time
Views All Time
1296
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer