Mod de bedste i Chesshouse

Holdchef Peer (t.h.) ved en tidligere lejlighed.

Fra sædvanligvis velunderrettet kilde (holdleder Peer Jespersen) er der nyt fra klubbens femtehold:

Et nyt år, men brikflytterne på Skanderborg 5 er stadig klar til kamp. Spejdernes motto – VÆR BEREDT – kan helt sikker passe på holdet. Holdet var desværre ramt af afbud fra vort unge talent, Akbari. Men jeg fik tilsagn fra Jesper Pallesen, som trådte ind som reserve. Jesper er en fuldgod erstatning på 1ste bræt. Tak Jesper, fordi du gjorde det let for holdlederen at stille et fuldt hold.

Denne tirsdag skulle holdet til Chesshouse for at møde Århus Skakklub/Skolerne 3. D-gruppens suveræne bedste hold. Og rating underskuddet var stort på bræt 2, 3 og 4. På bræt 1 var der faktisk et rating overskud, men unge Thomas Skjernaa Mygind er et talent og det forlød at han har netop vundet klubmesterskabet i Århus Skakklub/Skolerne.

Kl. 1840 mødte brikflytterne fra Skanderborg frem på Katrinbjergvej. Chesshouse var mørkelagt. Det var mørk, koldt og blæsende. Unge Thomas Skjernaa Mygind stod udenfor på trappen og frøs. Han havde desværre ikke en nøgle, men det var den rigtige dag. Heldigvis. Nøglen kom 7-8 minutter i 1900.

Kl. 1900 blev urene startet. Alle havde fået en modstander – undtaget Vibeke Grue på bræt 4. Men i gang kom vi.

Kl. 1915 ringede en telefon. Ups. Telefonen tilhørte Hans Skovhus – øv øv. Men modstanderen viste sportsmanship og sagde at de spillede bare videre. Rigtig flot. Vibeke ventede stadigt, men køkkenet var heldigvis åben, så hun forsynede sig med slik og chokolademælk.

Kl. 1930 Efter en drabelig fight, hvor mange brikker fik kappet hovedet, måtte Hans Skovhus sande at slaget var tabt. Øv øv. Et blik fra Jesper viste at han følte sig presset på bræt 1 mod unge Thomas Mygind. Der havde ellers været en kæmpe kamp om centrum. På bræt 2, hvor jeg selv spillede, havde vi begge rokeret kort og kampen foregik på den anden halvdel af den ternede slagmark. Vibeke havde drukket halvdelen af chokolademælken og ventede stadigt.

Kl. 1945 En afbytning af bonde og tårn på A-linjen gjorde at min dronning endte derude og kunne ikke beskytte centrum, hvor der røg et par bønder. Det var ikke meningen. Det så ud til at Jesper havde fået stabiliseret situationen på bræt 1, men han havde et underskud i officererne og et par bønder.

Kl. 2000 Min modstander kommer længere frem på brættet og presser noget mere. Mistede et let officer. Det var heller ikke meningen. Vibeke var færdig med chokolademælken og havde vundet uden kamp. Så kom vi da ikke tilbage til Skanderborg med et æg. Vibeke, tak for tålmodigheden.

Kl. 2015 Presset fra min modstander blev stort. Jeg kunne vælge mellem at give en måske to lette officerer eller få et mat. Det var som et valg mellem pest og kolera. Jeg lagde mig fladt ned og opgave. 2-1 til modstanderholdet. På bræt 1 kæmpede Jesper stadigt.

Kl. 2030 Thomas Mygind gennemtvang en afbytning af tårnene og tilbage havde Jesper en springer og 4-5 bønder, mens modstanderne havde 2 lette officerer og 5-6 bønder. Jesper gav modstanderen hånden – og det var på tide af vende hjem til de sydlige himmelstrøg omkring Skanderborg Sø. Jeg skulle dog lige først sørge for det administrative.

Århus Skakklub / Skolerne 3
Skanderborg Skakklub 1

Views All Time
Views All Time
962
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer