Peer Jespersen

Flot donation fra Sydbank

Skanderborg Skakklub har med taknemlighed modtaget 15.000 kr. fra
Sydbank. Beløbet skal anvendes til trådløst elektronisk udstyr, hvor et
skakspil kan overføres til Internettet eller til en PC. Fra en PC kan man
overføre spillet til en projekter eller storskærm, så flere kan følge
spillet, undervisningen og underviseren kan kommentere stillingens
muligheder.
Og undervisningen af skoleelever er vigtig for Skanderborg Skakklub,
fordi skakspillet øger unges koncentration og fordybelse, hvilket giver
en kvalitativ logisk udvikling hos den unge. Professor Michael Rosholm
fra Trygfondens Børneforskningscenter siger, at ”skak gør de unge bedre til matematik end matematikundervisningen gør – og det virke for dem alle”.
Antallet af skolebørn som i dag deltager i skoleskak i Skanderborg er omkring 12 elever. I dag foregår undervisningen på Niels Ebbesens Skolen. Undervisningen foregår ugentlig efter skoletid og der ud over
afholder Skanderborg Skakklub specielle klubaftner, hvor skoleeleverne får mulighed for at deltage i foredrag fra kendte spillere eller møde erfarne spillere på brættet.
Skanderborg Skakklub ønsker med denne donation at øge antallet af skoleelever, som deltager i skoleskak, på skolerne i både Skanderborg og Stilling. Og her er det trådløse elektroniske udstyr en vigtig brik i
forbindelse med undervisning i spillet.

Pokalturnering 2020 AFLYST

Nu er der kommet endelig melding fra Claus Andersen via e-mail om at Pokalturneringen 2020 er AFLYST.

Kære klubber
Der er nu kommet besked om, at Pokalfinalen er endeligt aflyst i denne omgang, og med de udsigter vi p.t. har for at komme til at spille skak, vælger vi derfor også at aflyse det indledende stævne. Så må vi se, hvad efteråret byder på.
Claus Andersen

Pokalskak udsat

Pokalskak udsat med indledende runde onsdag d. 20. maj og finalestævne fredag d. 26. maj. Tilmeldingsfrist er sat til d. 15. maj. Læs evt. nyheden på 6. Hovedkreds’ hjemmeside.

Fidusskak og 30 års krig

Brikflytterne fra Skanderborg 5 var til afsluttende runde i Randers. Og vi skulle møde værterne. Akbari var desværre forhindret, men vi fik fat i Lars-Elias som påtog sig reservetjansen.

Først færdigt var jeg selv efter en omgang fidusskak. Jeg spillede hvid og efter mit niende træk var stillingen, som vist på diagrammet:

Min gode modstander vælger nu 9. … Sxe4. Umiddelbart ofrer han vel en officer ved at jeg slår hans løber og han vil sikkert slå tilbage med dronningen, hvorefter springeren er tabt ved d-bonden. Som sagt så gjort.

10. Lxe7 Dxe7 11. dxe4 Dxe4+ 12. Le2 Te8.

Ups – nu kan jeg ikke få kongen i sikkerhed ved en rokade uden at miste løberen. Desværre slår jeg han d-bonde med springeren og hans dronning har frit spil.

13. Sxd4 Dxg2 14. Tf1 Lxh3. Med truslen Dxf1+. Så derfor 15. Kd2 Dd5. Så røg springeren. Og sådan fortsatte det. Hans 9’ende træk virkede dumt, men … 1-0 til Randers

Næste mand – æh kvinder – der var færdigt var Vibeke på bræt 4. Hun var presset helt i bund, var bagud i materiel og måtte opgive. 2-0 til Randers.

På bræt 3 kæmpede Hans Skovhus og kom hurtigt foran med en bonde. Efter lang tid, hvor de fleste officerer var væk, var han stadigt foran med bonde, Hans valgte det sikre og tilbød remis, som blev accepteret. 2½ – ½ til Randers.

På bræt 2 spillede Lars-Elias med sort. Krigen blev indledt straks med at bytte et par bønder. De næste to og en halv time flyttede Lars-Elias brikkerne rundt på 6., 7. og 8. række – en rigtig brikflytter. Imens modstanderen gjorde det samme på de fire første række. Række 5 var helt tomt.

Efter den tid skete der lidt bytning, som egentlig endte med at Lars-Elias mistede et tårn for en let officer. Efter Lars-Elias træk 39 og modstanderens træk 40 gik tiden – altså Lars-Elias’ tid. Heldigt med det ur – ellers havde de sikkert spillet endnu. Resultat: 3½ – ½ til Randers.

Vurdering af sæsonen for brikflytterne på 5’te

Vi startede med have det laveste ratinggennemsnit. Sluttede med 13½ brætpoint og 6 matchpoint. Spillede lige op med Syddjurs 3, som endte på en delt 3-4. plads og lige op med Hørning. Slog både Hadsten (4-0) og Viby 3 (2½-1½).

Personligt har jeg tabt noget rating. Akbari øger sin rating med 162, Hans Skovhus øger med 68 og Vibeke øger med 9. Samlet er vi tilfredse og rigtig positivt at vi ikke faldt igennem i turneringen. Tak fra mig til hele holdet.

Pokalturnering i hurtigskak

6. HK og Chesshouse afholder onsdag d. 22/04 kvalifikationsstævne til Pokalturnering 2020. Kvalifikationsstævnet er for 4-mands hold ogbestår af to rækker; eliterække og bredderække. Nr. 1 og 2 i hver række kvalificerer sig til landsfinalen, som afvikles pinsesøndag d. 31/05 i Svendborg.

Bestyrelsen har nedsat følgende superhold til eliterækken:
1) GM Mads Andersen, 2607
2a) GM Jonas Buhl Bjerre, 2527 (kan ikke den 22/04)
2b) IM Bjørn Møller Ochsner. 2483 (kan ikke den 31/05)
3) Jackie Andersen, 2391
4) IM Nicolai V. Pedersen, 2388

Kravet for at deltage i bredderækken er, at ratinggennemsnittet ikke overstiger 1800. Bestyrelsen har nedsat ét superhold, men flere hold kan melde sig.
1) Tavs Bjerre, 1915
2) Morten F. Rasmussen, 1857
3) Kim Lund Larsen, 1781
4) Jonas C.B. Larsen, 1631

HUSK vi kan tilmelde flere hold, så snak sammen de kommende dage. Vi skal tilmelde samtlige hold senest d. 15/04. Vi vil forsøge at få dannet samtlige hold til klubaften den 17/03.

Skanderborg 5 – Syddjurs 3

Brikflytterne fra Skanderborg havde tirsdag d. 25/02-2020 endelig fået hjemmebane. Denne gang mod Syddjurs 3. Og efter 4-0 sejren sidst var der optimisme. Skulle brikflytterne endnu en gang uddele et æg.

Læs resten

Skanderborg 5

Brikflytterne spillede igår d. 04/02-2020 mod Hadsten Skakklub. 4-0 til Brikflytterne. SEJR SEJR SEJR SEJR

Mod de bedste i Chesshouse

Holdchef Peer (t.h.) ved en tidligere lejlighed.

Fra sædvanligvis velunderrettet kilde (holdleder Peer Jespersen) er der nyt fra klubbens femtehold:

Et nyt år, men brikflytterne på Skanderborg 5 er stadig klar til kamp. Spejdernes motto – VÆR BEREDT – kan helt sikker passe på holdet. Holdet var desværre ramt af afbud fra vort unge talent, Akbari. Men jeg fik tilsagn fra Jesper Pallesen, som trådte ind som reserve. Jesper er en fuldgod erstatning på 1ste bræt. Tak Jesper, fordi du gjorde det let for holdlederen at stille et fuldt hold.

Læs resten

Sejr til 5.-holdet

Tirsdag aften var brik-flytterne på Skanderborg 5 igen i kamp. Denne gang på hjemmebane Før vi havde set frem til et medlevende hjemmepublikum. Men det må blive en anden gang. Vi tog imod Viby 3 efter at vi sidste gang mødte Viby 4.

Læs resten

Viby 4 – Skanderborg 5

Tirsdag aften drog de fire muntre brikflyttere til Viby for at flytte brikker på det ternede bræt. Vi huskede sidste holdkamp mod Hørning, hvor alle havde et ratingunderskud. Så ratingtallet for Viby blev tjekket inden vi tog afsted. Underskud på alle fire brætter og et samlet underskud på 529 ratingpoint. Der var lagt op til 4-0 til Viby. 

Læs resten
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer