Kender du reglerne?

Kristian Overgaard, Bjarne Berring og jeg selv deltog, sammen med 19 andre, i weekenden i et intenst Fide Arbiter dommerkursus. Et turneringslederkursus, lidt højere end det danske, der giver mulighed for at være dommer i større turneringer, fx. IM og GM turneringer. Kurset bestod af 10 timers undervisning fredag, 8 timer lørdag og en 4 timers skriftlig eksamen søndag. Vi ved endnu ikke om vi har bestået, men weekenden var lærerig, hyggelig og gav en hel del skak snak.

Nedenstående er fra vores eksamen. Hvid’s tid er netop gået, spørgsmålet er så hvad resultatet af kampen er? Har hvid tabt (på tid)?

Jeg kender ikke facit, men jeg ved at deltagere at kurset var uenige her! Nogle mente at hvid selvfølgelig har tabt på tid, jeg selv (og andre) mener at kampen skal dømmes remis! Hvorfor mener jeg så dette? Det er fordi at sort ikke “på nogen tænkelig måde” kan vinde, idet eneste lovlige træk (h7#) vil sætte sort mat, derfor kan sort ikke demonstrere hvordan kampen kan vindes, for det kan den ikke! Og dog … måske har jeg en fejl her ? … nogle vil måske mene at hvid’s mobil kunne ringe hvorved hvid ville tabe partiet!

Views All Time
Views All Time
1265
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer