4 x Skanderborg i DM-klassen

Topseedede GM Mads Andersen gennemgår det ene omkampsparti mod GM Sune Berg i 2016, da Mads vandt sit første af to DM’er. Mads vandt også året efter, så hvad med DM nr. 3 i år?

Tilmeldingsfristen til DM i skak er nu overskredet, og det står lysende klart, hvem der skal slås om den danske skakverdens forsinkede laurbær. Ikke overraskende har den coronakatalyserede flytning fra påsken til efterårsferien (uge 42) i oktober kostet en masse deltagere, men det mærkes mest i bredderækkerne. DM-klassen er en af de stærkeste, man har set i mange år.

Skanderborg er flot repræsenderet. GM Mads Andersen er topseedet et par mulehår foran Jetsmarks Jesper Thybo, og som femteseedet har vi sidste års vicemester, GM Jonas Bjerre. Også IM Bjørn Ochsner Møller er med og har med hele seks GM’er i klassen en reel chance for at score en fortjent GM-norm. Med den kedelige turneringsaktivitet i 2020 in mente er det årets bedste chance.

IM Bjørn må meget gerne gentage sin supermandspræstation fra 2018 (8/9) og vil derved score både DM og en GM-norm.

Endelig skal vi ikke glemme Nikolai Brondt, som jo vandt kandidatklassen sidste år, og som sammen med mesteren Allan Stig Rasmussen derved er den eneste forhåndskvalificerede til DM. Nikolai er dobbeltmedlem (BMS + Skanderborg), og med “kun” 2214 er han eneste mand under 2395 og eneste, der ikke er mindst IM el GM. Vinder DM gør Nikolai næppe, men han kan sagtens lave “ulykker” hist og her og måske score en IM-norm.

I det hele taget en meget ung og vildt spændende gruppe. Ungdommen i dansk skak har vel aldrig haft en bedre top, og i uge 42 ser vi toppen af toppen tæske hinanden.

Også i kandidaten er Skanderborg med, nemlig ved Jackie Andersen, som med 2383 endda er topseedet med risiko for at glide ind i DM-klassen i tilfælde af afbud, om end reglerne dér er lidt uklare. Ellers lad os bare få fem Skanderborgere med i DM-klassen næste år 🙂

I G5 har vi kassemester Kai Munk og Tavs Bjerre sammen med et par gamle kendinge: Lars Nilsson, Hillerød, og Henrik Mortensen, Horsens. Endelig er Poul Nørgaard med i Kort Påske, som måske burde hedde “Meget Forsinket Påske” 🙂

Tjek alle klasserne HÉR

Go and get them!

Update:
Her i weekenden vedtog HB at køre med et “reduceret DM” under coronakrisen. Dvs. Landsholdklasse og Kandidatklasse kører, mens resten aflyses.

Views All Time
Views All Time
1001
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer