Jonas Bjerre i Italien

Mens live-skak i Danmark er ved at være en saga blot, er der heldigvis lidt mere gang i Italien, hvor Jonas Bjerre lige nu sidder og flytter brikker i Vegani Cup.

50+ deltagere, og det går rigtig godt. Efter seks runder har Jonas 5 pt på en delt førsteplads. Det startede ellers med remiser i de første to runder (i 1. mod Ellen Fredericia!), men så har fire gevinster i træk bragt vor mand helt op i toppen. I 6. runde før i dag gik det ud over den førende algierer Bilal Bellahcene, som blev totalt udspillet på kryds og tværs.

I 7. runde venter den eneste anden med 5/6, nemlig den stærke 2500-hollænder Max Warmerdam. Jonas har sort i denne direkte duel om førstepladsen.

Derefter følger fem mand med 4½/6, så der er tæt kamp. Alle partier starter i dag onsdag (6/1) kl. 15.30 og kan følges her.

*******************

Efterspil: Jonas tabte desværre til en meget velspillende hollænder. Efter et kraftigt angreb fik han som sort afviklet til et meget ubalanceret slutspil med D + 3B mod 2T + S + B, og pp et tidspunkt løb han tør for skakker og fik damen fanget.

I dag venter amerikaneren IM Hans Niemann. Dagens første runde starter nu kl. 10; anden runde kl. 15.30.

Views All Time
Views All Time
651
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer