Kvartfinalerne slut

 Ian Nepomniachtchi – effektive gevinster mod Nakamura

.
Fuld kampskak for alle pengene! Matchsystemet med to firepartis hurtigskak-matcher og blitz-omkampe er muligvis et underligt set-up, men det giver godt nok underholdende skak. Man kan jo ikke bare grave sig ned og spille en masse remiser. Der skal kæmpes, og det bliver der.

Carlsen havde i første match rigtig godt fat i Aronoan, men i anden gik det lidt bedre for den nye amerikaner. Aronian står dog stadig står som armener i turneringen, men næste gang ser vi ham nok som amerikaner. Carlsen vandt ganske vist første matchparti, men i andet var hn presset, og i tredje stod verdensmesteren decideret til tab – men reddede den gennem klassikeren “løberen og den forkerte randbonde”. 2½-1½ og 2-1 betød, at Carlsen ikke kunne hentes mere, selv ved tab i fjerde parti, så game over.

Nepo gav fra starten lynspecialisten Nakamura bøllebank. Første match endte 2-2, men i anden var der ingen tvivl. To hurtige pinde og en halv, og med 1½ match havde russeren vundet sammenlagt.

Formstærke Wesley So har haft en fremragende sæson og den stopper ikke lige foreløbing, for verdens vistnok stærkeste junior, den unge teenage-exil-iraner Alireza Firouzja, fik ikke mange ben til jorden. To gange 2½-½ efterlod ikke megen tvivl.

Giri skulle helt ud i sidste parti, inden franske MVL var nede. Første match endte 2-2, og efter tre partier på dag to var Giri “kun” foran 2-1. MVL skulle vinde det sidste, og han prøvede også bravt som sort i en skarp, men usund pirc. Det gik helt galt, og MVL opgav efter kun 20 træk. 3-1 til Giri, som er videre til semifinalen. Nyd slagteriet her.

Mere info på https://championschesstour.com/.
.

CarlsenAronian2½-½2-1
NakamuraNepo2-2½-2½
SoFirouzja2½-½2½-½
GiriMVL2-23-1
.
Stillingen efter anden match mellem de 2 x 4 deltagere.

.
Semifinalerne hedder nu Carlsen-Nepo og Giri-So. Første parti i første match spilles onsdag d. 18/03 kl. 17, næste parti kl. 18 og så fremdeles til et eventuelt femte parti kl. 21.

Slagsmålene kan nydes HER.

Views All Time
Views All Time
812
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer