Jonas, Filip og Brondt i Køge
Det går langsomt, men samfundet lukker langsomt op, og på et tidspunkt kan de ligefrem være, vi kan få lov at spille Sg1-f3 uden alle regeringens irriterende restriktioner.
Køge har allerede taget hul på løjerne med en hel, femrunders skakfestival med en mestergruppe og fem basisgrupper, og Skandreborg har hele tre mand med – alle i mestergruppen. Jonas Bjerre er som eneste GM topseedet, Filip Boe er toer, og Nikolai Brondt er seedet nr. 8 af de 22 spillere.
Første runde blev spillet i aften fredag, og “vi” fik sikkert 3/3. Jonas vandt ret effektivt over Christer Eriksson, og Filip endnu lettere (25 træk) og endnu flottere mod den gamle ex-landsholdspiller Mogens Moe (nyd slutkombinatioen).
Brondt var oppe mod den fra TV godt kendte USA-ekspert Paul Brøndal, som blev krøllet sammen af et par flotte løbere i en åben stilling med kun få brikker tilbage. Ikke så ringe endda.
2. runde spilles lørdag kl. 10. 90 min. + 30 sek/træk og uden tidstillæg ved træk 40.
| 1. rd. | Fredag | 14/5 | kl. 19 |
| 2. | Lørdag | 15/5 | kl. 10 |
| 3. | Lørdag | 15/5 | kl. 15 |
| 4. | Søndag | 16/5 | kl. 10 |
| 5. | Søndag | 16/5 | kl. 15 |
.
Partierne (1. rd.) ses HER
***************************
Efterspil: Jonas fik en tredelt førsteplads i Køge med 4/5. De to andre var Mikkel Manosri og Jakob Sylvan. Sidstnævnte havde fornøjelsen af at nedlægge Jonas på flot vis i 2. runde. Partiet ses i referatet på skak.dk.
Filip Boe og Nikolai Brondt nåede begge 3/5, Filip efter en gang klø i sidste runde mod Jonas. De spiller gode partier mod hinanden, de to.
Referat på Skak.dk

