Skanderborg Lynmesterskab blev afviklet i tirsdags
Vi har været traditionen tro at starte en ny sæson med at spille en lynturnering.
Jonas Bistrup kunne ikke forsvare sin titel som lynmester fra sidste år. Så han måtte pænt aflevere pokalen.
Der mødte 18 mand op i tirsdags til at kæmpe om pokalen.
Det betød at vi lavede 2 grupper som hver især måtte kåre en vinder.
Det gik ikke stille af. Mange dybe suk, små forbandelser, listige grin men ingen hån gik gennem lokalet.
Det endte med at der var pointlighed med 2 mand der delte 1. pladsen i hver gruppe.
Så i gruppe 2 måtte Kristian og Peer spille yderligere 2 partier hvorefter Peer tog sejren, og fik overrakt en Special øl Selection fra Skanderborg Bryghus.
I gruppe 1 Delte Henrik og John 1. pladsen og måtte ligeledes i omkamp hvor John trak det længste strå og overtog lynmesterpokalen.
Så han fik også en velfortjent Special øl Selection fra Skanderborg Bryghus samt arvede lynpokalen efter Jonas – indtil næste sæson.