Spænding i 2.division
Vi har spillet 2 kampe siden sidst. Et hæderligt nederlag mod topholdet Århus. Og en knap så hæderlig sejr mod bundholdet Nordre.
Matchen mod Århus skulle have været spillet for 1 måned siden. Men vi havde, af vel efterhånden velkendte grunde, ufattelig mange afbud. Århus gik meget generøst med til at udsætte kampen.
Resultatet blev et knebent nederlag på 3,5-4,5. Antonio stod for vores eneste gevinst i et flot spillet parti.
Nordre har haft endnu større problemer end os med at stille hold. Mod os ankom de dog med 7 mand. Og var flinke nok til at lade mig ringe til vores hasteindkaldte reserve Akbari. Han stod og ventede på bussen fra Ry. Men slap så for at køre forgæves. Ærgerligt for vores unge talent, der dog nok snart skal få sin divisionsdebut.
Vi vandt kampen 5-3. men det ene point jo gratis, så faktisk under forventet. Men Nordre-folkene kæmpede bravt!
Antonio fortsatte det gode spil og vandt. Morten spillede ligeledes et fint parti og vandt. Sidste gevinst stod Jan Rode for. Jan har haft mange gode stillinger i årets holdturnering, men pointene er udeblevet. Her blev det gode spil sikkert omsat til et helt point.
Stillingen i 2.division inden sidste runde på søndag:
- Springeren 31
- Aarhus 29,5
- Skanderborg 23,5
- Sk68 22
- Fredericia 21,5
- Nordre 21,5
- Haderslev 21,5
- Varde 20,5
Maximal spænding! Alle hold har noget på spil. De 2 tophold mødes indbyrdes og afgør oprykningen.
De resterende 6 hold kæmper om at undgå nedrykning. Det skal dog gå rigtig meget galt før vi skal kigge den vej, vi går efter 3.pladsen!

