Skanderborg 3 – Silkeborg 2 3-5

Det blev endnu en tæt kamp for Skanderborg 3, da vi hjemme tog imod Silkeborg 2 i den udsatte kamp fra runde 4. Silkeborg 2 havde på samtlige bræt et pænt ratingoverskud og resultatet bar da også præg af dette. En enkelt fuld pind blev det til, fire remisser og tre nederlag – og Skanderborg 3 måtte endnu en gang tage til takke med et snævert nederlag.

På bræt 1 spillede Morten Rasmussen, som sort, en Caro-Kann, som hele vejen gennem partiede lignede en stensikker deler. Morten stod en anelse passivt, men der var styr på det hele, og selvom han fik doblet tårnene i E-linjen var der ikke noget at komme efter. ½-½.

Den fulde pind tog undertegnede på bræt 2 som hvid i en stilling, der undervejs bare blev bedre og bedre, indtil sort måtte give op under presset.

På bræt 3 sad Kim Lund. Det blev ikke den vilde angrebskamp denne gang, selvom Kim prøvede alt hvad han kunne. Det endte dog med en tidlig remis, da stillingen blev en smule låst. ½-½.

På bræt 4 spillede Niels Chr. hvid i en meget lige stilling og da han ikke så en gevinstchance måtte Niels Chr. lige forhøre sig hos holdlederen om en remis var i orden. Det var det og endnu et halvt point var i hus.

Jeg fik desværre ikke set så meget af partierne på bræt 5-8, men der var desværre heller ikke så meget at skrive hjem om. Så snakker vi ikke mere om det!

Inden sidste runde i Silkeborg ligger vi desværre på en femte plads inden vi i sidste runde møder Åbyhøj om en direkte duel om sidstepladsen. Den skal vi naturligvis ikke have! Vi ses i Silkeborg.

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver