Kandidatturneringen, 3. + 4. rd. + Update

Dingvs.Rapport½-½
Caruanavs.Duda½-½
Radjabovvs.Nepo½-½
Firouzjavs.Nakamura½-½
3. runde i Kandidatturneringen 2022. Viljen til fred synes stor..

.
Øv, altså. Efter en fin og dramatisk 1. rd. er det som om, at de fredeligere dampe har lagt sig som en dyne i Madrid. 2. rd. lørdag gav nemlig kun én gevinst og tre remiser, mens søndagen gav hele fire pontdelinger og efter mandagens fridag var det i dag tid til 4. rd. Og igen tre remiser og en enlig gevinst. Petrosjans ånd og tidligere tiders alt for høje remisprocenter er vendt tilbage fra de døde. Vi har ikke savnet dem 🙁

Igen var det Nepo, der tryllede i den enlige gevinst, og offeret var denne gang verdens nr. 3, unge Firouzja, der blev mere eller mindre udspillet med de sorte. Nepo har i det hele taget været den klart bedst spillende kandidat indtil videre. Den eneste med to gevinster og derfor en score på +2 (ud af sammenlagt TRE gevinster for alle otte spillere tilsammen), og det efter meget overbevisende spil. Ikke en eneste dårlig stilling har han haft, så han kan sagtens tilkæmpe sig endnu en VM-match. Som russer er Nepo politisk lidt ukorrekt, men han stiller op under FIDE-flag og er jo (modsat Karjakin) ikke Putins håndgangne mand. Hans største hurdle bliver nok selve tvekampen mod Carlsen, hvis ellers mesteren vælger at stille op til en ny match. Who knows?
.

Rapportvs.Nakamura½-½
Dingvs.Caruana½-½
Dudavs.Radjabov½-½
Nepo vs.Firouzja1-0
4. runde i Kandidatturneringen 2022. Nu med en enelt gevinst..

.
I morgen onsdag spilles 5. rd. og torsdag er det 6., Igen spilstart kl. 15 dansk tid, så følg med på Chess24. Torsdagsrunden kan fint nås inden Skt. Hans-bålet.

Nepo fører med 3/4 foran Caruana med 2½ og fire spillere med 2. Det er tæt, og turneringen er stadig lang.

Views All Time
Views All Time
217
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer