Junior-VM i Italien

Filip Boe fra SMUKskak 21. Foto: CQJ.

Lidt i skyggen af mine egne, personlige hospitalindlæggelser er det lykkedes FIDE at snige intet mindre end det traditionelle Junior-VM ind i kalenderen, og den slags har om noget Skanderborgs interesse. Dels pga. Unionens officielt udtagne deltager (Filip Boe), men så sandeligens også pga. den tyske deltager, Frederik Svane, som (sgu) også spiller for Skanderborg. Ham husker vi nok bedst fra hans imponerende præstation fra SMUKskak 2021, hvor han var én, dum sidsterundebøf fra turneringssejr og GM-norm. Tjek fx hér: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26892.

.

Frederik Svane i SMUKskak 21. Foto: CQJ.

.
Begge “danskere” har været godt med undervejs – Frederik dog bedst, idet han omkring runderne 5- var med helt oppe i toppen, hvor han kæn´mpede med om den eftertragtede titel. Hans stime led et knæk i 7. rd., da han i et rent topopgør trak det korteste strå mod den (stadig) førende ungarer, Adam Kozak. Partiet ses HÉR.

Siden da er det gået lidt baglæns, og Frederik er ikke længere helt oppe i toppen af turneringen. Han har efter 10 runder 6½ points. 11. og sidste runde kan følges HÉR.

Filip startede uheldigt med et par dyre nederlag til spillere, han “burde” kunne slå. Ratingmæssigt, i hvert fald, men de der ynglinge, altså. Fra rd. 4-7 scorede han til gengæld 100 % og kom atter med i ræset og er nu med 6/10 med i det store midterfelt. En topplacering bliver det ikke til, men det er aldrig for sent at slutte med ære.

Hvem vinder? Hvis der er rimelighed til, så bliver det Kozak. Han har taget spids fra starten og slået flere af de nærmeste konkurrenter (inkl. Frederik). Om ikke andet tager han den på korrektion.

***************************** Update *****************************

Jeg er en elendig spåmand. Det blev ikke Kozak, der vandt, men derimod den azerbaidjanske junior Abdullah Gadimbayli. Dette skete, da Kozak i sidste runde fik tæv af Leon Luke Mendonca (Indien), som med sejren endda selv nåede at besætte andenpladsen, og Kozak fik bronzen.

Frederik blev nr. 12 i det stærke felt (7/11), mens Filips 6/11 rakte til en plads som nr. 44. Slutstilling mm. findes hér: fideworldjunior2022.com.

Views All Time
Views All Time
326
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer