Fra 100 års-fødselsdagen, onsdag d. 4. januar 2023

.
Det var som bekendt en stor dag for klubben i onsdags. I disse elektroniske tider er det ikke så ofte, at skakklubber er så livskraftige, at de når at blive 100 år, men det lykkedes altså for Skanderborg Skakklub. Som vi hørte fra adskillige talere, er sådan et jubilæum ikke noget, der bare kommer af sig selv. Der kræves arbejde – masser af arbejde, og det er bestemt ikke nogen selvfølge, at en klub har gode og hjælpsomme ildsjæle og har haft det i 100 år.

Men det har VI, og lidt af resultatet oplevede vi alle i onsdags, så mange tak til alle, der har bidraget til klubbens høje og livskraftige alder. Vi tager gerne 100 år til 🙂

Der var naturligvis flere kameraer i omløb. Udover Thomas Vestergaard fra Skakbladet fik Morten Rasmussen taget en del fine billeder (for begge se forudgående galleri: Jubilæumsaften – Skanderborg Skakklub), og Ugebladets udsendte var også i aktion (tjek Ugebladet Skanderborg de næste par uger). Som noget nyt blev alle taler filmet og optaget af formand Torkild, og de vil også finde vej til hjemmesiden på et tidspunkt.

Sidste kameramand var mig selv (Claus Qvist), og det kom der (også) en masse billeder ud af. Efter en større grovsortering blev antallet reduceret en del, og resultatet skal medlemmerne da heller ikke snydes for. De ligger i galleriet i nogenlunde kronologisk rækkefølge – fra anretningen af lokalet til de mange, fine talere, Sune Berg Hansens ordtryllerier, simultanen og den afsluttende farvelbajer klokken alt for sent.

Klik på hvert enkelt billede for at få det som andet end små mikro’er. Ét klik viser et pænt stort billede (fuld skærm), og ved TO klik (kun på PC) får du billedet i fuld opløsning (dog stadig formindsket i forhold til originalen).
.

Views All Time
Views All Time
745
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer