Temaaften, tirsdag d. 14. marts v. Nikolai Brondt

Modsat rettede rokader giver herligt dynamiske stillinger med chancer for begge parter. Hvem kommer først med angrebet?

Så er det atter blevet tid til en af vores lærerige “temaaftener”, hvor en af vore dygtige Ligaspillere kommer og fortæller ud fra et selvvalgt tema. Det plejer at være yderst lærerigt og meget instruktivt, og det bliver det med garanti også tirsdag d. 14. marts (2023), hvor det er Nikolai Brondt, der skal i ilden.

Bemærk, at arrangementet først blev annonceret til torsdag d. 23. februar og siden d. 28., men ingen af datoerne var særligt fede pga. holdskak. Så 14. marts it is, og vi håber ikke, at “nogen” skifter mening en gang til.

Dagens emne er:

Modsat rettede rokader

Med kongerne i sikkerhed på hver sin fløj kan begge spillere fræse frem med bønderne foran modstanderens konge uden at bringe sin egen konge i fare. Modsat rettede rokader har det med at producere særdeles spændende og dynamiske partier, som sjældent ender remis. Nikolai gør os alle lidt klogere på finesserne tirsdag d. 14. marts.

Nikolai skriver selv: “Modsat rettede rokader kan opstå i næsten alle åbninger. De mest kendte er nok Siciliansk, Caro-Kann, Kongeindisk og afslået dronningegambit, men det det er et tema, som er meget relevant for skakspillere på alle niveauer.
.

Brondt (nærmest til venstre) i aktion, her mod
Uffe Vinter-Schou til Aarhusmesterskabet 2019.

.
Jeg elsker at undervise i dette tema, fordi de modsat rettede rokader markant ændrer de principper, som man bruger til at forstå et midtspil. Det er de principper, jeg vil fortælle jer om, og hvordan man kan bruge dem, når man sidder ved brættet.

Så kom til en hyggelig lærerig og underholdende aften, hvor vi dykker ned i mange forskellige sjove og interessante stillinger med modsat rettede rokader.

Der vil både være opgaver og praktiske spiløvelser, så vi kan blive rigtig gode til at bruge principperne.

Views All Time
Views All Time
283
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer