Perfekt start for Jonas og Filip i 1. rd. ved DM

Feltets topratede favort levede i 1. rd. op til favoritrollen,
da han med lidt fusk slog Viktor Haarmark.
Foto: CQJ fra sidste weekends Hold-DM.

.
Som verden naturligvis har opdaget, spilles årets individuelle DM (igen-igen-igen-) i påskeugen, og (igen-igen-igen-) sker det i Svendborg. Skanderborg har to spillere med i Landsholdklassen, ja, faktisk kunne vi have haft hele tre mand med, men Jackie Andersen endte med at melde afbud kort tid før deadline.

Ud fra Fætter Elos forudsigelser, er Jonas Bjerre feltets favorit, men hverken Jesper Thybo, Allan Stig Rasmussen, Jacob Aagaard eller Filip Boe kan afskrives. DM er traditionelt en turnering, hvor ugens form betyder mere end ratingtallet.

Hele cirkusset startede i dag, og vanen tro var der fin livedækning af runden. Dér kunne de 100+ kibbitzers opleve d’herrer Boe & Skyttes kommentarer til de fem løbende partier.

Og traditionen tro kommer vinderne gerne ind i “studiet” og gennemgår partiet. Første mand på den post var Jonas Bjerre, der efter at have været noget ude og gynge mod Viktor Haarmark fik placeret en vellykket familieskak og hjemførste hele pointet.

Få minutter efter sad Filip Boe i studiet og forklarede om sin gevinst mod ingen ringere end Jesper Thybo. Ikke en dårlig skalp af en ung mand med GM-ambitioner.

Og, sørme, begge parter fra partiet Aagaard-Rasmussen deltog i efteranalyserne. Aagaard med vidunderlig humor trods et sikkert nederlag mod en stærkt spillende Allan Stig.
.

Viktor HaarmarkJonas Bjerre0-1
Jacob AagaardAllan Stig Rasmussen0-1
Boris ChatalbashevMartin Haubro1-0
Nikolaj BorgeLars Schandorff0-1
Filip Boe OlsenJesper Thybo1-0

.
Tjek skak.dk

Twitch livekommentering v. Mads Boe og Rasmus Skytte Alle partier kan siden findes på Youtube

Alle partier på Lichess live

Stillingen i Landsholdsklassen

Næste runder (2.) søndag kl. 14.

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver