Jonas og Rasmus i Capablancas hjemland

Capablancas gravsted i Havana. Bemærk den forvoksede skakbrik til højre plus den lille, sorte konge t.v., som en fan sikkert har anbragt. Foto: CQJ.

.
Vore unge helte, Jonas Buhl Bjerre og Rasmus Svane, har begge modtaget en flot invitation til at deltage i én af planetes mest traditionsrige turneringer: Den altid stærke og spændende Capablanca Memorial. Den afholdes naturligvis i Capas gamle hjemby, Havana på Cuba, og dér er Jonas og Rasmus begge en del af et stærkt timands GM-felt – sammen med fem cubanere (altid stærke), brasilianske Alexander Fier, en enkelt indisk ungersvend og den topseedede spanske Eduardo Iturrizaga Bonelli.
.

Close-up af graven. Foto: CQJ.

.
Turneringen er (naturligvis) opkaldt efter Cubas skaklige nationalhelt, José Raúl Capablanca (1888-1942 og verdensmester 1921-27). Capa måske skakkens største naturtalent nogensinde og blev historiens tredje officielle champ ved at slå den uovervindelige Emmanuel Lasker i 1921, men tabte mod en aggressiv Alexander Alekhine i 1927.

Indtil videre har Jonas haft bedst held i sprøjten med 3/4 efter Fier med 3½/4. Deres indbyrdes møde kom i fjerde runde, og det endte remis. Rasmus har scoret 2/4 inden mandagens 5. runde.

Alle partier kan følges på Chess24. Søndag er fridag, så tjek mandag aften fra kl. 21 dansk tid.
.

Cubas politiske helt, den argentinsk fødte læge Ernesto “Che” Guevara, her på en bygningsfacade i Havana. Foto: CQJ.

.

Havanas uofficielle vartegn: De gamle amerikanerøser fra 50’erne. De kører stadig. Foto: CQJ.

.
Er du til mere “lokal skak”, er den ganske traditionsrige TePe Sigemann GM-turnering startet i ugen, der gik (4/5). Blandt de otte supermænd i Malmø er de to indiske stjerneskud, Gukesh og Erigaisi plus tyske Vincent Kaymer og naturligvis den svenske topmand Nils Grandelius. Ingen danskere, og der spilles indtil 10/5.

Tjek på Chess24.

Der er også en artikel om turneringen på skak.dk.

.
Update: Jonas vandt i 5. runde, mens Fier satte en halv til. Det betyder, at Jonas og Fier nu er på en delt 1.-plads med 4/5. Ikke siden Bent Larsen i 1967 har en danske vundet Capa Memorial i Havana.

Views All Time
Views All Time
443
Views Today
Views Today
2
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer