Fotos fra 100 års-festen på Vestermølle
.
Så oprandt dagen, hvor Skanderborg Skakklub skulle fejre vores ærværdige 100 års fødselsdag. Selve dagen var som bekendt allerede d. 4. januar (2023), men nu var tiden så kommet til den “rigtige” fest.
Dagen startede med en flot rundtur på Skanderborg Sø med det gode skib “Dagmar”. Vejret var ualmindeligt flot, champagnen herligt kold og selskabet super.
Efter en god rundtur på søen endte skiwet ved Vestermølle, hvor der ventede en herlig treretters menu med vin af det anerkendte mærke “ad libitum”. Undervejs i løbet af aftenen fik vi fordoblet antallet af æresmedlemmer (fra én til to), da Bjarne Berring Rasmussen yderst fortjent blev udnævnt til æresmedlem. Stort bifald.
Det samme fik Allan Andersen (holdleder for 1.-holdet), Filip Boe Olsen (Buttenschønprisen) og Jonas Bjerre (også Buttenschøn). Tillykke til alle.
Aftenens ikkeskaklige indslag var tryllekunstneren Jesper Grønkjær, der for at sige det mildt præsterede at tage røven på hele lokalets bestand af skarpe, analytiske hjerner. Vi er jo skakspillere, men vi måtte alle erkende, at vores fælles evner ikke helt hamlede op med Jespers tryllerier.
Nyd billederne nedenfor. Alle fotos © Claus Qvist Jessen. Klik på det enkelte billede for at få den fulde størrelse. For at komme tilbage brug venstrepilen øverst i din browser.
.