Dødsfald Asger J. Andersen

Fra familien til Asger J. Andersen har vi i går den 18. juli 2023 modtaget den triste besked, at Asger J. Andersen er afgået ved døden.

Asger J. Andersen har været medlem i Skanderborg Skakklub i mere end 50 år, og har de seneste mange år været æresmedlem. Asger J. Andersen var omkring 1980 formand for klubben i en eller to perioder og har for en halv snes år siden også forfattet et omfattende og spændende skrift om Skanderborg Skakklubs historie, og som han for et par år siden lavede en opfølgning på vedrørende se seneste år. Senest deltog han også i Skanderborg Skakklubs 100 års jubilæumsfest på Vester Mølle den 10. juni 2023.

Asger har også hjulpet til ved Skanderborg Skoleskak når elever prøvede at tage “eksamen”/bronzespringeren m.fl. Jeg er lige ved at tro han også gjorde dette i midt 80’erne hvor jeg selv gik til Skoleskak. Altid imødekommende, snakkesalig og hjælpsom, vi har gennem årene kæmpet over brikkerne rigtig mange gange, alvorlige kampe sluttede altid med analyser, grin, klap på skulderen og nogle gange en øl. Kom man foran i et parti, var kampen ikke slut, Asger var ekspert i at finde farlige ressourcer i selv håbløse stillinger, han har snydt mig mange gange 😉 Vi kunne også snakket om meget andet end skak, Asger spurgte tit og interesseret indtil hvad jeg nu gik og lavede.

Asger J. Andersen blev 89 år. Æret være Asger J. Andersens minde.

Bissættelsen finder sted tirsdag d. 25/7 kl. 13 i Skanderup Kirke.

(På bestyrelsens vegne, Morten F. Rasmussen)

Views All Time
Views All Time
385
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer