SMUKskak 2023, dag 1 + fotos

Årets felt – dog uden Ungarns Gabor Nagy, der blev to timer forsinket med flyet fra Budapest. Han nåede det lige akkurat til kl. 17.02.
Fra venstre: Jesper Thybo, Raja Panjwani, Filip Boe, Kassa Korley, Eduardis Rozentalis, Jakob Pajeken, Jens A. Ramsdal, Marius Fromm, Nikolaj V P. (Foto: CQJ).

.
Efter at vi på afstand har tilbragt sommeren med at studere alt muligt fra Global Chess Challenge til World Cup er tiden nu kommet til noget mere håndgribeligt: SMUKskak GM 2023. Som formand Torkild sagde i sin velkomst, er det tredje gang, Skanderborg Skakklub afholder SMUKskak GM, og blandt de ti deltagere finder vi kampivrige folk fra Ungarn, Litauen, Canada, Tyskland, Danmark og USA.

Men intet går perfekt – desværre. Nagys fly var forsinket to timer, og kun takket være Aksel Nielsens hurtige bil, lykkedes det at nå starttiden kl. 17. Næsten, for turneringslederen, Claus Marcussen, ventede høfligt to minutter med at sætte urene i gang.

Desværre var der bøvl med livetransmissionen pga. et defekt kabel, som vi ikke havde ekstra af, så kun tre af partierne blev sendt videre i cyberspace. Skæbnen ville, at lige præcis disse tre partier (Nagy-Thybo, Filip Boe-Panjwani og Rozentalis-Korley) endte remis. Tilbage var de to tyskere, Fromm og Pajeken, som begge tog det maksimale skridt mod en eventuel norm ved at vinde over hhv. Nikolai V P og Jens Ramsdal. Tyskland-Danmark: 2-0 og en slags forsinket revanche for 2-0 fodboldnederlaget i juni 1992.

2. runde starter i morgen kl. 17 og møderne hedder:

Nagy – Filip Boe

Panjwani – Rozentalis

Korley – Fromm

Nikolai V P – Pajeken

Thybo – Ramsdal

Resultater og parringer ses HÉR.

.

Og lidt billeder fra 1. runde – alle taget af klubbens cheffotograf Claus Qvist Jessen. Klik på hvert enkelt billede for at få en bedre opløsning – to gange (på en PC) for at få den fulde opløsning, og brug browserens venstrepil for at komme baglæns.

Skal du bruge et par billeder ukommercielt, er du velkommen til at låne fra samlingen. Bare husk at kreditere fotografen 🙂

De første par skud er Torkild Salling (formand) og turneringsleder (IA) Claus Marcussen (Fredericia). De fleste spillere er med, men Pajwani fik jeg ingen gode billeder af. Det får jeg i morgen.
.

Views All Time
Views All Time
230
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer