SmukSkak 2023, dag 8 + fotos
.
Vi nærmer os gevaldigt meget målstregen, og stillingen i toppen af GM-gruppen bliver til stadighed mere og mere mudret. Så snart “noget” stikker af fra feltet, sørger guderne for at vedkommende får bank i runden efter. Især Raja Panjwani har glimret som mesterdræber. I går satte han en flot kæp i hjulet for Korleys GM-drømme, og i dag skulle han op mod Jesper Thybo. Og sørme – endnu et helt point som sort, så inkl. “pointet” mod den frafaldne Nikolai har canadieren scoret 3/3 i de seneste tre runder. Se partiet HÉR.
En anden, der fik splittet toppen, var Jens Ramsdal. Som sort spillede han tidligere på dagen mod GM Rozentalis, som indtil nu var helt ubesejret. Det er han så ikke mere, for Ramsdal spillede sit bedste parti i turneringen og vandt flot og overbevisende. Tjek selv HÉR. En remis i morgen er nok til Ramsdals første(?) IM-norm.
.
.
Korley fik stoppet styrtblødngen mod solide Nagy, og Marius Fromm spillede sin første remis i turneringen(!) mod landsmanden Jakob Pajeken. Det giver en stilling, hvor pænt over halvdelen af deltagerne faktisk kan vinde turneringen. Det afhænger alt sammen af sidste runde i morgen kl. 10.
Rozentalis ligger på 5½/9 pga. det gratis point i sidste runde. Nagy ligger lige efter på 5/8 (efter det gratis point i 7. rd.), og lige efter er der fem spillere på en delt føring på 4½/8. Rozentalis ligner derfor en mindst delt vinder og kan kun blive overhalet af Nagy i tilfælde af en gevinst. Han skal til gengæld op mon den mest formstærke spiller i feltet, Panjwani, som bestemt ikke bare lægger sig ned. Vi er klogere efter i morgen.
Fotos fra EMT’en ses HÉR.
.