SmukSkak 2023, dag 9 + EMT resultater

Raja Panjwani – opgav hurtigt at tage hele pontet mod Nagy.

.
Så blev det tid til sidste runde, men hvilken runde! Ud af de NI tilbageværende spillere kunne de seks med rette blande sig i topstriden, og flere af dem skulle mødes indbyrdes.

Dagens eneste remis kom i Panjwani-Nagy, hvor de delte efter trækgentagelse i træk 13! Den slags pølseri kan sofiareglen desværre ikke forhindre. Derved kom Nagy (som Rozentalis) på 5½ inkl. det gratis point, mens Panjwani måtte nøjes med 5.
.

Kassa Korley – altid underholdende skak!

.
Næh, så var der mere smæk i de andre tre partier. Kassa Korley havde (igen) chancen for at nå de førende ved at slå Filip Boe, så han gav den fuld gas, fik en god fordel okmring træk 20, satte fordelen til og endte med at nette hele pointet til 5½. Filip endte på 3+1 = 4.
.

Jens Albert Ramsdal, skulle bare have en halv mod Fromm for at få en IM-norm.

.
En af dem, der ærgrer sig, må være Jens Ramsdal, som med 4 kun skulle have en halv for at opfylde IM-normen. Uheldigvis ramlede han ind i en kamplysten Marius Fromm, som var alt andet end fredeligt indstillet – heller ikke som sort. I træk 28 var fordelen rigeligt vindende, og fire træk efter nettede Fromm hele pointet. Marius Fromm nåede kun én remis i ni partier! For mig at se en af turneringens mest underholdende spillere, og han deler fortjent topplaceringen med 5½. Ramsdal strandede på 4, men han skal nok få mange flere chancer.
.

Jesper Thybo: Igen skarp og effektiv men samtidig med to tab.

.
Dagens sidste gevinst sørgede en skarp Jesper Thybo for mod Jakob Pajeken. Flot at rejse sig efter to konsekutive tab og Thybo nåede derved 5½ og en mangedelt topplads. Helt fortjent og absolut ikke kedeligt at se ham spille.

Alle dagens partier ses HÉR.

Slutstillingen ifølge DSU. Nyd, at over halvdelen af det tilbageværende felt deler førstepladsen, men på meget forskellig vis. Fromm, Korley og Thybo er som tjubang-spillere noget foran de solide huggeblokke Nagy og Rozentalis.
.

En af de uvirderlige helte, der skal til for at få en GM-turnering til at fungere: Christian Overgaard, IA-lærling under den erfarne IA Claus Marcussen.

.
**************************** SmukSkak EMT 2023 ****************************
.

Fredericias unge og meget talentfulde Adesh Easwaralingam (!) slå i EMT’ens øverste gruppe FM Martin Mathiesen.

.
Resultarene fra EMT’en kommer (muligvis) senere, men ellers kan de ses HÉR. For os lokale skal det især bemærkes, at Morten Rasmussen i fin stil vandt gruppe 8 med 4 pt. Høere op i gruppe 3 måtte Tavs Bjerre “nøjes” med 1½/5 og en placering nede i feltet, og Kai Munk fik 2/5 i en stærk gruppe 4.

“Jonas far”, Tavs Bjerre kan skam mere end “bare” flytte brikkerne. Her spiller han i 3. rd. mod den senere gruppevinder, Jan Kaya-Mortensen.

.

Anders Haarup i forståeligt godt humør.

.
I gruppe 9 fik Poul Nørgaard kun to halve, men så var der anderledes smæk over Anders Haarup og Torben Gregersen i en ret lige gruppe 13 besatte hhv. 2.- og 3.-pladsen. Og til sidste fik Vibeke Grue hentet 2/5 i gruppe 18.

Godt gået, alle sammen!


.

Views All Time
Views All Time
478
Views Today
Views Today
3
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer