Årets skakspiller 2016

Afstemningen om den ærefulde titel som “årets skakspiller i Danmark” endte ikke overraskende med en sikker sejr til vor hjemlige Mads Andersen. Allerede listen af kandidater viste, at der vel egentlig kun var én kandidat til titlen, nemlig Mads. Med en DM-titel, den længe ventede GM-titel, topscorerværdigheden ved OL og et smukt individuelt EM har Mads været den eneste konstant godt scorende topspiller i Danmark. Alle andre har slingret, mens Mads bare er blevet stærkere og stærkere.

Og for at det ikke skal være løgn, scorede supertalentet Jonas Bjerre andenpladsen i afstemningen efter en række flotte resultater – især bronzen i Ungdoms-EM. Her fristes man til at tro, at det ikke er en tilfældighed, at så meget talent kan gro i Skanderborg, så stor credit til de daglige skoleskakledere, som aldeles uselvisk vander de spirende frø og sørger for, at de i mange år bliver ved med at fornøjes ved brikkernes dans på det tavlede bræt.

Tredjepræmien blev hentet af Martin Percivaldi pga. hans flotte placering ved NM i Finland. Den trio begynder at ligne 3/4 af fremtidens landshold, og måske fjerdemanden skal findes tre pladser længere nede på årets hitliste: Vor egen Mads Hansen, som utvivlsomt har fået sin fine sjetteplads pga. den nyligt færdiggjorte IM-titel.

Mere info findes på skak.dk.

Views All Time
Views All Time
2321
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer