Surt show mod Island :-(

Det kedelige resultatskema fra Danmark-Island. 1½-2½.

Det lakker mod enden i Budva, og 8. og næstsidste runde skulle bare vindes, hvis landsholdet skulle have en chance for at ende i den bedste halvdel. Og for at gøre en lang historie meget kort: Det lykkedes overhovedet ikke.

Efter to timers spil havde alle fire egentlig ok spil, men islændingene overgiver sig aldrig, og det fik især Jonas Bjerre at føle. Åbningen gav ikke ret meget – selv som hvid, og omkring træk 20 sagde Stockfish helt lige spil. Lige efter senere spillede sort en serie smarte træk, og da hvid ikke fandt det bedste, gik det den gale vel. Nedenstående stilling er Bjerre-Gretarsson efter 26. Lxc5. Her er sort smart.
.

Stillinge i Bjerre-Gretarsson efter 26. Lxc5. Sort trækker og får stor fordel.

.
Sort så her det smarte 26. Sxe4, som midlertidigt ofrer kvaliteten og i tilgift vinder en bonde og nærmest partiet. Hatten af for Gretarssons smarte træk, men behøvede han at gøre det lige NU? Da ingen af de tre andre brætter lignede sikre gevinster, lurede den islandske overraskelse, Hele partiet (og alle de andre) kan ses HÉR.

Mads havde en overgang gode stillinger på 2.-brættet, og Stockfish er helt oppe og sige -3 i et dobbelt tårnslutspil med 3 vs. 2B, men dog alle på D-fløjen. Om det er vundet, vil jeg overlade til andre og klogere kommentatorer, men det fes ud i en halv.

Thybo havde længe rigtig fine chancer i et slutspil med T+S+2B mod T+S+B. Også her er Stockfish pro-dansk og sagde flere gange +4-5, men computerne er kendt for at have en kort horisont i netop slutspil, så jeg aner ikke, om det virkelig kan passe. Thybo endte i hvert fald med en ubrugelig springer mod modstanderens enlige konge, så endnu en remis. Det blev turneringens indtil videre længste parti: 136 træk! Godt de ikke er på timeløn 🙂

Bjørns parti var det mest balancerede. Det kom vist aldrig over remisgrænsen til endnu en pointdeling.

Kort sagt: Surt show med to tabte matcher i træk, der begge kunne have givet mindst ét mp ekstra – hver, og så glemmer vi lige, at “StaChesstics“ kun gav 7 % chance for at tabe matchen. Det skete desværre.

Artikel på skak.dk.

Views All Time
Views All Time
270
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer