Jonas Bjerre årets skakspiller 2023

Årets skakspiller 2023: Jonas Bjerre, her i en Ligakamp mod BMS. Foto: CQJ.

Det kom næppe som en overraskelse for juryen = alle DSUs medlemmer – altså at Jonas Buhl Bjerre for tredje gang kan score den prestigefyldte pris: Årets skakspiller. Bestemt ikke uventet ovenpå et år, der inkluderer både en fantastisk sejr i årets Capablanca Memorial, sejr det afgørende armageddonparti i holdturneringen Global Chess Challenge og en finale med en meriterende remis mod selveste Magnus Carlsen. Ikke så ringe endda 🙂

Via FaceBook havde DSU efterlyst kandidater, hvorefter et kompetent udvalg havde plukket de 10 mest oplagte kandidater. For 15. gang havde DSU valgt at sende afstemningen ud til alle medlemmer, og da røgen var lettet, havde Jonas scoret hele 519 points – hele 81 points foran nr. 2 (Bjørn Møller Ochsner) med 438 points. Og på bronzepladsn finder vi sørme Mads Andersen med 384, så der er godt nok dømt Skanderborg i toppen.

Hele listen og pointtallene kan ses på skak.dk.

Og sørme om ikke også der er kommet en artikel i Ugebladet (skrevet af CQJ):
https://skanderborg.lokalavisen.dk/sport/ECE16784260/19aarig-stormester-fra-skanderborg-er-aarets-skakspiller-2023/

Views All Time
Views All Time
201
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer