Når alt går galt: Showdown i Aalborg
“Det sker bare ikke, det der”, og man tænker straks på en væltet Viasat-havenisse i en TV-reklame. Eller også skal man bare kigge lidt på det en gang så stolte andetholds sæson, for vi har godt nok været plagede af alverdens ulykker, både selvskabte og udefra påførte.
Af de selvskabte plager har været alt for stor afbudsprocent, tab af Kristian Seegert til København og Colin i første halvdel, og det har medført et enormt behov for reserver. Det burde normalt ikke være noget problem, for dem har vi da, ik’? Næh, for DSU’s inkompetente og tonedøve turneringsledelse har jo haft en særlig evne til at klaske divisionsrunderne sammen med den tyske Bundesliga, og så drænes vort eget førstehold jo for det meste af toppen. De skal bruge reserver, og det koster let den øverste del af andetholdet, som så har skullet ned og hente kanonføde alt for langt nede på styrkelisten for overhovedet at stille hold.
Sidste, alvorlige hurdle har været de individuelle præstationer. Vi må sgu nok tilstå, at alt for få af os har scoret som forventet, og sammen med manglen på reserver er holdet gået fra den ene fiasko til den næste, og showdown i Aalborg var ingen undtagelse. Aalborg var blevet nr. 6 i 2. Div. gr. 4, og vi i gr. 3, og så skulle der dystes om retten til stadig at kalde sig divisionshold. Taberen skulle ned i Mesterrækken. Trods Xtracons afsluttende dobbeltrunde havde vi en forventet score 5-3 til os, så det gik vel. Claus, Morten og Colin stod alle til We ca 0,50, mens vi på de fem andre brætter havde en vis fordel. Det gik vel….
Næh, gu’ gjorde det ej. Dvs. efter tre timers spil så det egentlig rimeligt ok ud med de fleste stillinger i nogenlunde balance. Rode stod overlegent på første, og Grove godt på andet, mens eneste seriøst dodgy stilling var Poul i bunden.
Grove var første mand færdig: Et rundt nul! Pludselig var alt gået galt, og vor mand sad med et dumt slutspil med T+L+3B mod T+L+4B. Uligefarvede løbere, men grimme trusler og en fribonde kørte hele pointet til Aalborg. Aaaaargh! Peter var rasende på sig selv, men den slags sker desværre en gang imellem. En trist afslutning på en egentlig ok sæson for ham.
Kort efter delte Colin og hans modstander i en stilling, der trods tre timers spil vist aldrig kom ret meget over remisgrænsen. På et tidspunkt var der vist en lille fordel til Skanderborg, men ikke nok.
Tavs på tredje leverede dagens bedste Skanderborgpræstation, da han efter en masse pres ofrede sig gennem modstanderens vakkelvorne forsvar og landede hele pointet. Flot gået, mester, og der var udlignet.
Poul på ottende har mildest talt ikke haft nogen prangende holdsæson, og dagens parti blev endnu en pind til den skaklige ligkiste. Af uvisse årsager havde vor mand lullet sig selv ind i en katastrofe af en lukket stilling med totalt lamme og ubevægelige Lc8 og Ta8 bag en lidt for hvidfeltet og aldeles ubevægelig, sort bondekæde på b7, c6, d5 og e6. Modspil var en by i Rusland, og Aalborg nettede deres anden gevinst. Vi var bagud igen.
Claus på femte havde længe siddet med et halvlukket, men halvskarpt midtspil. Modstanderen havde ganske vist den bedste løber, og der skulle spilels præcist. Men pludselig var alt byttet af, og med L+S+4B til hver (og alt på kongefløjen) delte man i porten. Vi var stadig bagud med en enkelt. Tre partier manglede, og af dem skulle vi vinde de to, medmindre altså at Rode vandt. Tiebreak var nemlig “gevinst på det højeste bræt”, og dér er det dyrt med et nederlag på andet.
Morten (sjette) har det med at spille nogle ret stille åbninger, sådan noget halvlukket stads med c6 og d5, men ender alligevel med nogle pivåbne stillinger med masser af chancer. Også i dag, hvor man efter næsten fire timer havde D+4B på hver side, men med en giftig, central fribonde til Morten. Kom så! Men nej. De evige skakker fløj lavt den dag, og vi måtte nøjes med en halv.
Jan Rode på førstebrættet var startet som lyn og torden og havde efter en masse afbytninger hele TRE forbundne fribønder i overskud på damefløjen. De skulle vel bare i mål, men det var vist ikke så enkelt endda, og pludselig fes det hele ud i ingenting. Rode sled godt i det, men mere end en pointdeling fik vi ikke ud af det. 3-4, og vi var allerede rykket ned pga. den kedelige tiebreak.
Kai på fjerde var sidste mand. Også han har haft en lidt kedelig holdsæson, men hvad var så mere naturligt end at lade det gå ud over modstanderen i den afgørende showdown. Han startede med at være under pres, men en fiks og flot kombination nettede en hel officer. Ikke uden modspil for modstanderen, men Kai holdt fast og vandt i sikker stil. Klart hans bedste præstation i hele sæsonen.
4-4, men desværre for os hed tiebreaken gevinst på øverste bræt, og da Grove sad toer, mens Tavs var treer, tabte vi med 4-4. Egentlig meget symptomatisk for hele sæsonen. Stolpe ud og et par idiotiske marginaler, og så skal det gå galt. Det er ikke svært at finde en del ekstra halve points i dages match, men ret beset bør vi kigge endnu længere bagud. Vi skulle aldrig have været i omkamp, men for f….. hvor har vi spillet ringe. Pletvist i hvert fald, og så skal et gå galt.
Næste år hedder det så hverdage og Mesterrækken, og så skulle man tro, at det bliver let at rykke op igen. Næppe, for en stor del af det nuværende hold kan ikke lide hverdagskampe, så hvor stærkt holdet bliver næste sæson, henstår i det uvisse. Vi satser på tilførsel af en flok dygtige 1900-folk fra en af naboklubberne……
