Valdemar Frost Jørgensen skal til DM i Skoleskak

Medens, Skanderborg Skakklub stod for afviklingen af 1. og 2. runde i Skakligaen med deltagelse af vort 1. hold og derudover 2. holdets første kamp i 6. HK’s Mesterrække lørdag og søndag d. 2. og 3. november på Morten Børup Skolen, havde skakklubben også to deltagere ved DM kvalifikationsmesterskaberne, som foregik i Aarhus. Disse 2 var Valdemar Frost Jørgensen og Eliyas Orya. De 2 klarede sig begge fint . Eliyas manglede ½ point for at kvalificere sig.

Derimod klarede Valdemar sig så godt i B-rækken, at han der indtog 1.pladsen. Det betyder, at han skal deltage i DM i Skoleskak&Læringsfestival på den Frie Lærerskole i Ollerup nær Svendborg d. 22. – 24. november.

Valdemar har spillet i klubben ca. 1½ år og har haft en kolossal udvikling i den tid. Jo hurtigere det går jo bedre er han. Så vi ønsker ham alt held og lykke derovre og håber, at han får en god placering.

Views All Time
Views All Time
125
Views Today
Views Today
3
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer