Smæk til 2.-holdet i Randers
Der er holdkampe, og der er holdkampe, og i en match på otte brætter oplever man som oftest, at nogle partier svinger den ene vej og andre den anden vej. Den slags sker. Bare ikke i dag (15/12), da Skanderborg 2 var på søndagsvisit i Randers, hvor deres 1.-hold ventede.
Det burde blive en særdeles jævn og lige kamp, da ratingtallene sagde forventet score 3½-4½, men efter otte partiers stolpe-ud endte det helt galt.
Første færdige parti var på 2. bræt, hvor Tavs som sort spillede en lukket grünfeld-inder med Lg5 og Se4, men i øbet af ret få træk løb begge parter tør for muligheder, og de enedes om remis. Det tog kun 45 minutter – ca. det samme som transporten til Randers. ½-½ og en masse uventet fritid til Tavs.
Kai på 3. bræt spillede en slags siciliansk i forhånden (c4, e5) og fik et vist overtag. Vor mand lignede i den grad en, der skulle revanchere sine første to partier i årets turnering. Men, men, men. Pludselig havde han hele tre(!) officerer i slag, og det var for meget til Skanderborgs mangedobbelte klub- og bymester. Vor mand måtte ned, og stik mod spil og chancer stod det desværre 1½-½, men vi havde da indtil flere fordelagtige stillinger på de andre seks brætter. God grund til optimisme.
Claus Q. på 8. spillede sort mod selveste Claus Andersen, formanden for 6. Hovedkreds, og Clausernes dyst gjaldt passende retten til at kaldes sig hhv. Store-Claus og Lille-Claus. Åbningen var en åben grünfelder (med cxd5, Sxd5 og e4), men sort holdt fint balancen og fik afbyttet et par af hvids bedste og mest aktive officerer. Samtidig fik hvid en dum, isoleret dobbeltbonde på c-linjen, men vor mand fandt ikke den bedste fortsættelse, og det hele fes ud i en remis. Det blev altså 2 x Mellem-Claus, og nu stod det 2-1.
Holdleder Morten på 7. spillede (surprise!) en hvid London og fik en solid stilling i overkanten. Dronningafbytning på b3 gav en åben a-linje og masser af tryk. Trykket blev ikke mindre af, at den hvide b3-bonde efterhånden vandrede til b5 og maste Sc6 ned på baglinjen. Med de fleste sorte officerer tilbage på startrækken kunne det simpelthen ikke gå galt, men det gjorde det. Hvid faldt kortvarigt i søvn, tillod en generende “befrier” i form af en sort Sf4 (sorts eneste, aktive officer!), der eliminerede Bb5’s eneste mulige gardering – Ld3. Løberen faldt, Bb5 faldt, og pludselig havde Morten tabt en hel officer. Virkelig uheldigt, og stillingen var nu nu: 3-1.
Kort efter spillede Colin på 5. en remis i hus. Som hvid spillede han aggressivt og åbent i en sicilianer (e4 og f4) og fik både terræn og initiativ, men ret meget længere kom vor mand ikke, og det hele fes ud i en pointdeling til 3½-1½.
.
Tre partier tilbage. Niels Christian med de sorte på 6. blev udsat for noget så sjældent som en kongegambit, men turde ikke slå på f4. I stedet fik hvid et overvældende udviklingsforspring, en solid terrænfordel og en åben f-linje ned mod NC’s konge. Alt sammen uden at ofre den sædvanlige bonde, og det lignede desværre en hurtig gevinst til Randers. Men NC forsvarede sig godt, og flere og flere angrebsbrikker blev byttet af til en mulig remis. Uheldigvis blev det ved lige ved og næsten, for trods det reducerede materiale trængte hvid igennem og kronede et godt randersparti med at sætte NC mat. 4½-1½.
To partier tilbage, men de lignede jo to skanderborggevinster, så vi kunne få pyntet lidt på det deprimerende resultat.
.
Næh, det kunne vi ikke! Rob på 4. spillede nok dagens velsagtens bedste parti, da han som sort i en klassisk kongeinder fik et flot og vedvarende tryk på dronningfløjen. Lige efter bogen, og det blev ikke bedre for hvid, da a-linjen blev åbnet, og de hvide tårne trængte ind for begge at ende på 2. række med grimme trusler mod g2 og den sorte majestæt på h2 (se stillingen nedenfor). Selv om man er tynd i toppen, kan man godt have saft i roden, og endelig havde Skanderborg 2 lidt medvind.
.
Hvid strittede dog imod, men igen gik alt galt. Hvid ofrede damen for T+S, men stod stadig skidt. Hvid tilbød remis, som Rob heldigvis afslog, men så blev der dømt fusk. Hvid smed begge tårne ned på 8. række og truede med en fuskemat, som Rob desværre ikke så i tide. Det var ellers ret enkel at forhindre matten (Stockfish sagde -10! = giga sort fordel), men tiden trykkede, og Rob så det ikke, og ved udsigten til en (selv-)mat i tre træk opgav vor mand til 5½-1½.
.
Brondt på 1. spillede hvid i en afslået dronninggambit. Modsatte rokader gav som ventet meget dynamisk spil med hvidt angreb på kongefløjen, mens sort uden held forsøgte at få noget i gang på modsatte side af brættet. Det lignede 3/4 point til Skanderborg, men nej. Den ret passive, sorte springer på f8 hold på irriterende vis sammen på sorts åbne ruin af en stilling, og hvid løb langsomt tør for angrebschancer. Til sidst sad begge parter med D, T og S – dog med 4 sorte bønder mod 3 hvide, men i den åbne stilling tog parterne remis.
Slutstilling: 6-2 til fjenden i en match, hvor det på samtlige brætter var stolpe-ud for vores folk. Gevinster blev til remiser, og remiser blev til tab, mens vi ikke på ét eneste bræt fik mere, end spil og chancer berettigede til. Vi manglede bare en smule held, så det blev surt show over hele linjen, og Randers fik en tidlige julegave.
Vi lærte betydningen af ordet “vinterdepression” og kan nu konstatere, at vi er langt fra “oprykningsfare” 🙂
.
