Juleskak i Silkeborg d. 28. dec.
Var det ikke nok med den just afsluttede hurtigturnering, og har du bare fået en overdosis af flæskesteg, nisser og bjældeklang, er der råd for det. Vores naboer i Silkeborg afholder nemlig lørdag d. 28. december kl. 10-18 en hurtigturnering i deres lokaler i “Lunden” = Vestergade 74, 8600 Silkeborg.
Der er plads til 100, og pr. 24. dec. står taxameteret på 74 tilmeldte. Men lad os dog få flere med fra 8660, så tilmeld dig, og fyld gerne bilen op med glade skaknisser fra Skanderborg.
Views All Time
100
Views Today
1