DM-sølv til Filip Boe Olsen

Filip Boe Olsen i 3. runde. Efter ni runder havde han scoret 6½ point, hvilket var nok til en meriterende andenplads.

Det lykkedes for Filip Boe at fortsætte hans gode spil til DM – godt hjulpet af tre fine gevinster i de tre afsluttende runder. Hans samlede score blev herved 6½/9 uden nederlag, og den præstation gav en velfortjent sølvmedalje ved årets individuelle DM. Lidt surt, at GM-normen var 7 points. Det var ellers tæt på.

Guldvinderen Jesper Thybo gik i udbrud allerede i anden runde, og det udbrud sluttede først i niende og sidste runde, da han havde slået Viktor Haarmark til den formidable slutscore af 8/9. Med favoritten Thybo i 101 % topform var der vist ikke andet end andenpladsen at spille om for resten af feltet.

Bronzen gik til en ligeledes velspillende Martin Haubro med 6 points, mens forhåndsfavoritterne Sune Berg og Bjørn Ochsner endte længere nede, end ELO havde forudset.

I grupperne for almindelige dødelige scorede Morten Rasmussen 3½/5 i G5 2 efter at være startet skidt med ½/2. Tre gevinster til slut hjalp gevaldigt til en samlet 5.-plads (af 20). Veteranen Anders Haarup scorede 2½/5 i olde-kolle-klassen, hvilket var nok til en placering som nr. 9/16.

De større kanoner som Nicolai Löwenstein, Jonas Bjerre og Mads Andersen var “kun” med i påskelyn, der som bekendt endte med dobbeltsejr til Skanderborg.

Turneringstabellerne for alle grupper.

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver