Slemme tæsk til 2.-holdet i Aarhus

Kai Munl på 3. i gang med at forvandle en vunden stilling til et helt point. Måske.

.
Kalenderen sagde 3. søndag i advent, og den slags burde jo borge for bjældeklang og julefred. Helt sådan blev det dog ikke. Bjældeklang, jovist, men vi kom til at kigge langt efter julefreden. Dagen bød nemlig på 3. runde i Mesterrækken – efter at vi havde siddet over i 1. og spillet 4-4 mod Silkeborg 2 i 2. rd. I dag var det så SK 1968 3, og da vi vandt set tilsvarende opgør sidste år 6-2, havde vi grund til forsigtig optimisme – også selvom modstanderne var en flok unge talenter i 20’erne og de fleste af os gråhårede gamlinge på 60+.

Vi havde desværre et par afbud i toppen ved, Nicolai og Tavs, men Jackie var igen med, og så var det på 8. blevet plads til holdleder Morten. Let the show begin, og var det ikke nok, kunne vi på nabobordene se SK’s 1.-hold spille mod Aarhus/Skolerne i SkakLigaen.

Jackie på 1.-brættet (H) er en kontant og yderst slagkraftig spiller, og ud af nærmest ingenting i en slags London (d4, Lf4, e3) fik han en stilling med åbne f- o g-linjer fra sin egen nøgne konge til modstanderens lige så afklædte majestæt. Initiativet betyder alt i den slags pivåbne stillinger, og det havde Jackie. Hurtig gevinst og 1-0 – helt som i sidste runde.

Næste mand blev skriverkarlen Claus (H, 5.), som i en ret utraditionel slags “indisk” kortvarigt blev udsat for noget pres på kongen. Hvid fik afbyttet alle de truende brikker og havde sandsynligvis en lille fordel, da de enedes om en deling. Remis og 1½-½.

I en bedre verden havde guderne stoppet matchen på dette tidspunkt, men det skete ikke. Herfra gik det så bare ned ad bakke for os, og alt fra lige stillinger til ventende gevinster blev konverteret til rene nuller. Lidt som regeringen i de seneste meningsmålinger.

Colin (6., S) var oppe mod en af tre Ramsdal i lokalet og endte ikke overraskende i en semislavisk D-gambit. Vor mand fik en god, halvåben c-linje og en isoleret d-bonde med rimelige fremtidsudsigter. I hvert fald indtil der røg en kvalitet og snart efter hele partiet. Øv, men modstanderen spillede bare for godt, så Colin måtte notere et rundt nul. 1½-1½.
.

Rob McAndrew havde en hård dag på kontoret.

Rob (4., S) leverede en flot indsats i sidste runde, men i dag gik det skævt. Hans h´kongeinder forløb ellers fint, men pludselig blev der byttet damer, og sorg endte med en positionel ruin af en stilling med TO isolerede d-bønder på hhv d4 og d6. Siden røg en kvalitet, og det var højst et spørgsmål om tid, inden vort skotske indslag måtte kapitulere. Surt og nu 1½-2½.
.

Morten Rasmussen (t.v.) i hård kamp.

Holdchef Morten (8., S) spillede en slags sort London (MFR siger selv, at det startede som en slags Caro-Kann) og slap aldeles fint fra åbningsfasen. Desværre var det her bare en af de dage, hvor alt var stolpe-ud, og stillingen både lukkede op og smuldrede bort til endnu et rundt nul til Skanderborg. Virkelig surt og nu stod det 1½-3½. Tre partier manglede, men især de to så fine ud, og det var ikke for sent at pynte på resultatet.
.

Jonas i aktion i en (desværre) uholdbar stilling.

Jonas (2., S) røg hurtigt ind i en meget dynamisk og levende stilling. Trods syv bønder hver, var hverken centrum eller fløje låst, og der var masser af dynamik til begge parter. Desværre regnede Jonas unge modstander længst og bedst, for efter at afbytningernes røg havde lagt sig, sad vor mand med to bønder for lidt i et slutspil med T+L vs T+S. Der var masser af fusk og chancer, men modstanderen så det hele, og Jonas måtte kapitulere til 1½-3½.
.

Kai på vej til at nette hele pointet efter en god dag – næsten.

Kai (3., H) stod for dagens græske tragedie. En slags dobbelt siciliansk drage gav en masse afviklinger til Kais fordel , og han nettede både kvalitet og bonde til et slutspil med 2T+4B mod T+S+3B og fodt hvidt initiativ. Det kunne kun ende godt, men gjorde det ikke. Mens Kai koncentrerede sig om at føre sin fri b-bonde i mål, tillod han desværre sort at strikke et zødt matnet sammen, og pludselig var der uundgåelig mat. Ydrk! Og i stedet for en sikker gevinst fik vi endnu et surt nul til 1½-5½.
.

Niels Christians hvide brikker presser til på D-fløjen.

Tilbage sad Niels Christian (7., H), Udefra så det ud som om, at begge spillere spillede lukket siciliansk, og hvid (NC) fik et godt initiativ på D-fløjen. Prisen var en kvalitet og en lidt usikker bondestruktur, men en stærk, hvid løber på d5 kompenserede rigeligt. Så godt, at NC en overgang havde en gevinst – både pga. muligheden for at spise en vigtig bonde på g6. Men NC kom bare ikke videre og fik i stedet tilladt sort at samle sine brikker til et farligt kongeangreb, og selvom der ikke var hverken mat eller pat, tabte NC – på tid. En “passende afslutning” på en dag til glemmebogen.

1½-6½ var værre, end selv den værste pessimist havde forudset, og vi kan i hvert fald glæde os over at være helt udenfor oprykningsfare.

Den triste tabel

Den lige så triste kamptabel

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver