Nytårshandicapcuplynturnering
Så blev den traditionsrige Nytårshandicapcuplynturnering afviklet med 14 deltagere. Efter lodtrækning blev der spillet 7 partier, hvor vinderne kom i en vindergruppe og taberne i tabergruppen. To 8-mands grupper med en oversidder i hver. Vinder af turneringen og dermed Pokalen blev Anders Haarup.

Kassereren overrækker vandrepokalen til Anders Haarup.
Udover pokalen vandt Anders også dejlig vin.
Vinderen af tabergruppen blev Bjarne Rasmussen som også vandt vin.
Turneringen er speciel ved at der hvert 10. sekund bliver sagt henholdsvis hvid/sort, hvorefter spilleren har max 10 sekunder til at udføre sit træk. Det er det tidligere æresmedlem (men nu afdøde) Asger J. Andersen der har indspillet det, og det er hans stemme vi får lov stadigvæk at opleve ved denne turnering. Turneringen er også speciel ved det at den højest ratede spiller skal afgive materiale og have hvid. Til gengæld skal sort vinde, for ved remis får hvid hele pointet. Ved ligestilling i gruppen er det den højst ratede som vinder. Det er derfor at Anders Haarup blev nummer 1 med 5 point ligesom Elias, da Anders havde højere rating; det interessante her er at Elias og Anders spillede remis i deres indbyrdes parti, men da Anders havde afgivet materiale (højere rated end Elias) fik Anders 1 point.
Det samme gjorde sig gældende i tabergruppen, hvor der var 3 spillere med 4 point. Men da Bjarne var højest rated blev han samlet vinder (i denne gruppe var der ingen remispartier).
Se det samlede resultat her:


