Fin sejr til 2.-holdet over Syddjurs
6. runde i årets Mesterrækketurnering var en udekamp mod Syddjurs 1. Desværre med et par kedelige afbud i toppen af holdet, men så er det jo godt, at vi kunne låne lidt oppefra (Klaus Berg) og nedefra (Aske). Vores modstandere fra Syddjurs havde også et par afbud, så det gik vel lige op.
Klokken slog 12, kamplederen bød velkommen, og så blev de første brikker skubbet fremad på brætterne. Dvs. syv ud af otte partier var ikke nået ret langt, da der blev givet pote på første parti. Helten var vores yderst kompetente lånesvend Klaus (1. bræt, hvid), hvis modstander efter blot 9½ træk fandt tiden rigtig til at opgive! 1. c4, c5; 2. Sc3, Sc6; 3. Sf3, Sf6; 4. e3, b6; 5. d4, e6; 6. d5, exd5; 7. cxd5, Sb8; 8. d6, a6; 9. e4, Sc6; 10. e5 Opgivet!
En let dag på kontoret for Klaus, og 1-0 til os.
.
Vi andre måtte kæmpe hårdere – især vor anden lånesvend Aske (8., sort). Han var oppe mod en meget ung gut, som desværre for os havde styr på både centrum, fløje og Askes kongestilling. Aske slap ellers godt fra hollandsk, men i begyndelsen af midtspillet fik hvid en generende løber parkeret på d6, samtidig med at de fleste af hans officerer gled væk fra kongen. Hvids offerangreb slog hurtigt hul på stillingen, og Aske opgav. Øv, men hans modstander (Jarl) er åbenbart et enormt talent, der kun har været medlem af Syddjurs i fire måneder, og som allerede har scoret 7/7 i første turnering og nu 7½/8 i holdturneringen. Præstationsrating dér 2053!! Desærre 1-1.
.
Tavs (2., sort) spillede mod en London, og stillingen udviklede sig egentlig ret balanceret og naturligt uden de store gevinstchancer til nogen af spillerne. Remis og 1½-1½.
.
Niels Christian (6. hvid) rendte ind i noget engelsk med et vist, hvidt initiativ på D-fløjen. Det så lovende ud – godt hjulpet af grimme trusler om springergafler, men et eller andet sted fiksort viklet sig ud af nettet, og et hele fes ud i en halv. Nu 2-2.
.
Skriverkarl Claus (4., sort) blev også udsat for en slags engelsk med kongefiancetto til begge parter. Hvid spillede et par passive træk, og sort tog frækt initiativet på D-fløjen, mens de hvide chancer på K-fløjen aldrig blev til noget. I stedet blev de hvide officerer langsomt skubbet bagud til 1. række. Hvid vandt ganske vist en kvalitet, men det giftige sorte løberpar og en bar, hvid konge afgjorde partiet. Mit bedste parti i sæsonen, fin gevinst og nu stod det 3-2. Skanderborg var foran.
.
Colin (5. hvid) var før partiet ret begejstret over ikke at skulle have sort igen-igen og brugte det hvide initiativ til Tarraschvarianten i fransk (exd5, exd5). Tarrasch er herligt dynamisk, med det forhindrede ikke et balanceret forløb, og partiet endte som det startede: Helt lige, og nu 3½-2½.
.
Holdleder Morten (7., hvid) spillede igen-igen-igen en London og kom som altid godt ud af åbningen. I takt med afbytningerne vandt hvid en bonde, og Mortens satte sin majoritet på D-fløjen i hastig bevægelse mod baglinjen. Det måtte ende galt for sort, og det gjorde det heldigvis også, så det nu stod 4½-2½ til heltene fra Skanderborg. Stor ros til Morten, som i denne sæson har scoret 5½/7 for 2.- og 3.-holdene og hastigt er ved at komme tlbage på de forjættede 1900.
.
Sidste mand var (igen!) Rob (3., hvid), der som så ofte før spillede på de små marginaler. I en omvendt siciliansk drage (m. g3 og Lg2)havde vor mand godt terræn og en – set udefra – mindre fordel. Sorts trumf var en åben h-linje, men Rob byttede alle tårnene af på h1, og tilbage var D+L+6B til hver. Hvids fordel bestod i, at løberne var uligefarvede, og det favoriserer den angribende part: Hvid.
.
Hvid vandt først én bonde, så én til, men prisen var afbytning af damerne, og så kunne Rob bare ikke bruge den materielle overvægt til noget. Uligefarvede løbere giver en meget bred remisgrænse, og Rob og hans to merbønder måtte være tilfreds med en remis til slutresultatet 5-3. Tæt på ratingtallets forudsigelser – når man lige tænker på, at Syddjurs’ 8.-bræt er seriøst underratet.
.
