Fra 2.-holdets træningslejr i Gl. Rye

Tre af 2.-holdets stærke spillere (Tavs, Kai og Nicolai) er faldet i dybe tanker over en partistilling

Hele den seneste sæson havde vi på 2.-holdet fornøjelsen af at have GM Allan Stig Rasmussen som “træner”. Det var både spændende og inspirerende (og ikke gratis!), så da vi fik chancen for at hyre stormesteren for en hel eftermiddag, slog vi til. Et lejet firmasommerhus midt i en skov ved Gl. Rye lagde rammer, stue, køkken og sovepladser til, og så havde vi ellers en hel lørdag i selskab med Allan og hans nærmest endeløse flod af positionsopgaver i form af virkelige partistillinger.

Der var meget mere “Find Planen” end kombinationsøvelser a la “mat i tre”, og ligesom den forudgående sæson var opgavernes sværhed udvalgt efter målgruppens rating (1800-2100), og så blev vi placeret i små tremandsgrupper, som hver især summede over de svære opgaver. Typisk 30-60 minutter til et sæt med seks opgaver.

Hjalp det så? Tjah, al forbedring kommer langsomt, men om ikke så længe starter holdsæsonen 26/27, og så får vi at se. Desværre bliver det uden Allan Stig som fast guru, men der arbejdes i kulisserne for at finde en fuldgod “reserve”. Måske veksler vi vores to andenpladser fra de seneste sæsoner (24/25) og 25/26) med en topplacering? Det ved vi om syv-otte måneder, men misser vi, har vi uden tvivl haft det sjovt undervejs. Weekenden var i hvert fald særdeles inspirerende.

Alle fotos er taget af (mig) Claus Qvist og viser forskellige glimt fra weekendens både sociale og lærerige “mentale stroppetur”.
.

Sponsorer
Guld sponsor
TeamBlue
Steel Coating A/S
Nordea
Bronze sponsorer
Arkiver