Massemord i Aarhus! Skanderborg 2 – Aros 1: 7½-½

Der er referater, og der er referater, og nogle af dem er bestemt sjovere at skrive end andre. De sjoveste er naturligvis dem, hvor det er gået godt, og det gjorde det i går – den første holdkamp i 6. HK’s Mesterrække i det Herrens år 2020, år “Juche 107” ifølge Nordkoreas kalender, som blev nulstillet på Kim Il-Sungs fødedag d. 15. april 1912! Eksakt samme dag (nat), hvor Titanic sank, hvilket næppe er helt tilfældigt 🙂

Modstanderen var Aros 1, og de skulle helst køres over, som vi så effektivt havde gjort det i sæsonens tre første holdkampe. Med en vild top bestående at Jackie, Klaus Berg, Peter Grove, Rode, Tavs og John Hansen var det jo nærmest umuligt ikke at vinde storsejre. Det havde vi også gjort, så divisionerne ventede (igen).

Måske, for til matchen mod Aros 1 havde vi en masse frafald i vores hysterisk stærke top. Hverken Jackie, Rode, Grove eller Tavs var med, og John Hansen har (måske) igen kvittet skakken. Heller ikke unge Frambøll var med, så Skanderborgs raske drenge stillede op i en noget mere afpillet foderstand i forhold til de tidligere runder. Aros er et godt hold, og vi stillede med tre reserver i bunden, men vi var dog stadig favoritter ifølge ratingtallene: ca. 5½-2½, men ikke mere, end at det sagtens kunne gå galt.

Med formanden på 8. og ex-kassemesteren på 7. kunne det vel ikke gå galt. Faktisk havde vi fire af fem nuværende bestyrelsesmedlemmer på holdet, og den slags skal jo foregå som gode eksempler. Og det gjorde vi.

Gæstfriheden er stor hos Aros, så vi startede med at blive budt på franske hotdogs, og selv kaffe og kransekage var free of charge. Imponerende, men desværre var gæsterne ikke særligt flinke til gengælde værternes venlighed.

Første mand færdig var klubbens tidligere, mangeårige kassemester Bjarne Tornbjerg (7.) som på kun halvanden time fik demonstreret, at han kan andet end bogføring og turneringsledelse. Vor man havde fornøjelsen af at spille hvid i en hollænder (d4-f5) og fik et godt centrum og fint spil på kongefløjen. En bonde blev kørt ind på kontoen, angrebet fortsatte, og til sidst måtte modstanderen vælge mellem at aflevere kongen eller dronningen. Pest eller kolera, og det stod 1-0 til os.
.

.
Yderligere en time gik, og de fleste stillinger syntes i nogenlunde balance. Lidt fordele til os, men ingen afklarede gevinster – indtil Morten Ras. (3.) via sit elskede Londonsystem (1. d4, Sf6; 2. Lf4) fik godt spil i centrum, selvom han selv var noget utilfreds. Det lykkedes dog at få vekslet et tårn til to lette og siden konverteret slutspillet til en sikker gevinst. 2-0. God og sikker start, og Caïssa var med os. Morten har nu 4/4 på andetholdet og 1/1 på tredjeholdet og er snart ratingmæssigt polstret til en mulig åreladning i Helsingør 🙂

Holdchef Colin (5.) var tredje mand færdig. Han havde hvid i en sicilianer og fik hurtigt et godt pres i centrum. En bondemand blev vundet, og det lignede dagens sikreste point, men modstanderen kæmpede bravt for sit liv og holdt balancen til den midlertidige stilling 2½-½. Det halve skulle vise sig at blive værternes eneste trøstmål.

Formand Torkild (8.) er en stærk spiller, og det samme var hans lavtratede modstander, så partiet blev betydeligt mere spændende, end man umiddelbart skulle finde på at forudsige. Som på nabobrættet blev der spillet en hidsig hollænder – denne gang med Skanderborg som sort, og det lignede hele vejen en god stilling for os. Den blev heldigvis ført helt til mål, og så stod det 3½-½ til os.
.

.
Kort efter fandt vores højest placerede reserve Poul Nørgaard (6.) vejen til netmaskerne. Som sort i en pirc fik vor mand godt styr på centrum og afviklet til et begyndende slutspil med D+T+2L+7B mod D+T+2S+5B. Selve gevinstføringen så jeg ikke meget af, da mit eget parti var havnet i gensidig tidnød, så der var klister på min stol. 4½-½ til os, og matchen var allerede vundet tre partier før tid.

Næste færdige mand var nuværende kassemand Kai (2.), som trak det længste strå i dagens med afstand vildeste parti. Vor mand havde sort i en lukket sicilianer, og det startede stille, men på få træk blev der byttet en masse træ af, og i den pivåbne og komplicerede stilling var det som tilskuer næsten umuligt at se. hvem der stod bedst. Kai stod i hvert fald bedst i slutstillingen, så den seje og velspillende modstander opgav. 5½-½ til os.

To partier resterede. Øverst sad træner Klaus Berg, som i en dronninggambit havde god succes med det klassiske minoritetsangreb på dronningfløjen. Den slags elsker en toperfaren IM mod amatører som os andre, med modstanderen Johnny Jensen spillede godt. Jeg husker med gru, at han bankede mig for et par år siden i en budapestergambit, og han er næppe blevet ringere, så Klaus fik kamp til stregen. Heldigvis høstede vor mand først en bonde i et dobbelt tårnslutspil, og siden hele partiet: 6½-½.
.

.
Sidste mand var (igen-igen) skriverkarl Claus (4.), der som den eneste på dagen var en smule underratet (kun ELO, dog). Som sort i en ukonventionel Grünfeldinder fik vor mand let udlignet i åbningen gennem et smart mellemtræk og et skarpt fremstød i centrum. En efterladt, hvid bonde på c3 blev et evigt angrebsmål, godt hjulpet af en trist, hvid konge, der efter rokade var vandret tilbage til centrum. Én kvalitet blev vundet, b-bonden blev slået til en fri a-bonde, og søreme om ikke kvalitet nr. 2 kunne indkasseres. Trusler om evige skakker lurede, men det blev ved en enkelt forkølet hævnskak, og da hvid opgav, var det til udsigten om at være bagud med en hel dronning og et tårn – og yderligere to sorte dronninger på vej mod en enlig konge og en flok bovlamme bønder. Ikke for tidligt, og vi havde vundet formidable 7½-½. En tangering af den største sejr i min tid i Skanderborg.

Totalt fed stemning og øl til alle. Aros’ spillere tog heldigvis afklapsningen pænt, og de havde faktisk stor ære af, at matchen blev noget mere spændende, end det skæve resultat antyder. Alle stillingerne på vippen tippede bare vores vej på dagen.

For en sjælden gangs skyld havde det været stolpe-ind. Guderne og marginalerne havde været med os hinsides fatteevne, og alt gik, som man selv i sine vildeste og vådeste drømme ikke havde turdet tro på. Vi stillede med sæsonens på papiret “svageste” hold, og endda mod en god modstander, men det forhindrede ikke, at vi hærgede gennem Aros’ forsvar som en flok køllesvingende bjergtrolde overfor en stamme vertikalt udfordrede pygmæer og vandt sæsonens hidtil største sejr.

Med 6-7-7-7½ i de fire kampe (total 27½/32!) og udsigten til at få et par topfolk tilbage i de næste runder skal vi godt nok spille gris for ikke at rykke op. Med det formentlig stærkeste hold i 6. HK’s Mesterrække nogensinde er det nok mere scoringsrekorden, vi skal sigte mod. Er der nogen, der ved, om der eksisterer nogen officiel rekord?

P.t. er Silkeborg 2 vel den største fare, og de ligger efter 4. runde nr. 2 – 7½ point bagude. Dem skal vi have fornøjelsen af 6. runde, og så skal vi bare undgå at tabe alt for meget. Vi satser på endnu et slagtehus.

Det helt igennem skønne turneringsskema ses HER.

Sæt du bare champagnen på køl, Colin!
.