Knebent nederlag til 2.-holdet
Sidste sæson var som bekendt lidt af en prøvelse for 2.-holdet. Dels var vi plaget af mange afbud, og dels havde vi et par runder, hvor DSU’s daværende og pletvist inkompetente turneringsleder mente, at det var en genial ide at smække Xtracon, 1. og 2. division i samme weekend som den tyske Bundesliga. Det kostede en masse stærke spillere opad og til sidst nedrykning efter omkamp, så nu sad vi i Kreds 6’s Mesterrække med tro på snarlig tilbagerykning.
Desværre med endnu flere frafald, så holdet er klart svækket i forhold til sidste sæson. Dvs. vi stillede igen op i nogenlunde fast opstilling med en enkelt reserve. Morten Ras. mente sig berettiget til en bette solferie, så Formand Allan var sat ind på ottende. Ellers var det business as usual mod dagens modstander, Silkeborg 2. Forventet score 3,58-4,42 i dette, der var rundens topopgør.
Klokken blev 19, og urene blev sat i gang, og ikke overraskende så det længe meget lige ud over hele linjen. Colin (3.) lignede en mand, der havde en lille fordel som sort i en slags D-gambit, men pludselig fes det hele ud i ingenting, og de tog remis. Kort efter havde Wheadon (6.) i en f4-sicilianer godt fat i sin modstander, men heller ikke det blev til mere end en halv. 1-1, og alt kunne ske.
Og det skete, men ikke altid lige godt, for Poul (7.) rodede sig vanen tro ud i noget tju-bang. Desværre endte han selv med den dårligste stilling med forskellige positionelle svagheder, bl.a. en dum, isoleret dobbeltbonde i c-linjen. Ret hurtigt var vor helt to bønder bagud, og modstanderen viste ingen nåde. 1-2.
Så gik der laaaaang tid, inden næste afgørelse. Det var unge Christian, som i Mortens fravær var rykket op i den bedste halvdel. Og det gjorde han godt. De fik hurtigt byttet en masse brikker af, men selv i den enkle stilling var der taktiske muligheder, og vor mand scorede ved elegant spil en kvalitet. Men ikke uden kompensation, for først fik modstanderen en bonde for ulejligheden, og siden hele pointet. Ikke efter spil og chancer, men sådan går det en gang imellem. Surt, og vi var bagud 1-3.
Men lyspunkter var der heldigvis, for Kai (1.) har efter sin overgang til pensionisttilværelsen fået masser af tid til skak, og det mærkes. Mens Kais sidste sæson ikke var meget at råbe hurra for, har han været sikkerheden selv i år og har indtil videre fejet al modstand til side. Også mod Silkeborg, hvor vor mand ret hurtigt fik et vist initiativ som sort. Initiativet blev langsomt konverteret til en plusbonde, så til to bønder og til sidst en hel officer. Ingen slinger i valsen, dagens bedste Skanderborgindsats, og det stod nu 2-3. Kai har nu 3/3 i holdturneringen og det endda på det hidsige førstebræt. Måske vi alle skulle lade os pensionere med deraf følgende god tid til studierne 🙂
Næste mand færdig var Allan i bunden. Han havde fra starten rodet sig ud i noget skidt, men kæmpede godt og fik langt hen i partiet indhaleret en bonde og udlignet materielt. Men ikke stillingen, for modstanderen havde stadig et par frække fribønder, som syntes svære at stoppe. Hvordan formanden alligevel gjorde det, ved jeg ikke, men pludselig tog de remis, og det stod 2½-3½. Vi var bagud, men stod bedst på de sidste to brætter. Sejren var vor – troede vi i hvert fald.
NC (5.) startede rigtig fint. En vis positionel overvægt blev konverteret til en ren kvalitet. Siden vandt han en officer for et par bønder og var nærmest et tårn foran – sådan lige bortset fra modstanderens flotte centrumsbønder. Et modoffer havde nok været på sin plads, men det skete ikke, og bondehæren trykkede langsomt NC bagud mod 9. række. Øv, øv og tre gange øv, og vi var bagud 2½-4½.
Sidste mand var fotograf og skriverkarl Claus (2.), som efter en slingerende start i de første runder pludselig vågnede op til dåd. Ikke sådan med tju og bang, men snarere i slow-motion. Det var såmænd helt bevidst, for modstanderen, Peter Poulsen, er en kendt og frygtet taktiker, som bør fratages enhver chance for at forplumre stillingen. Stillingen (en slags philidor) udviklede sig da også rimeligt roligt med en lille fordel til Claus, men ikke uden taktiske chancer på begge sider. En større afbytning på D-fløjen gav Skanderborg en vis fordel. Stockfish viser talrige gevinster, men det lykkedes i tidnøden Claus at styre udenom de mest oplagte, inden han først høstede en bonde og siden to. Slutspillet med T + 2B vs. T blev ført sikkert til gevinst, men det tog tid. Hele 74 træk til slutresultatet 3½-4½.
Resultatet var helt efter ELO, men det kunne sagtens have været bedre. Christian skulle nok have vundet, og NC burde i hvert fald ikke have tabt. Til gengæld fik formanden nok et halvt for meget, men 4½ til os havde ikke været urimeligt. Men skæbnen ville det ikke.
Vi fører dog stadig rækken, men stillingen lyver lidt, bl.a. fordi VRS og Syddjurs har en udsat kamp, og fordi at et møde med Viby2 giver unaturligt mange points på kontoen. Styrkemæssigt er rækken meget spredt, men mit gæt er, at oprykningen bliver et tæt opløb mellem forhåndsfavoritterne Silkeborg, VRS og os med Syddjurs som en stærk outsider.
