Xtracon 2018

 

Det er jo noget skidt, men endnu en gang sker det, at Danmarks største og mest spændende skakturnering, Xtracon (ex-Politicen Cup), er strandet hos Konventum i Helsingør – ca. så langt man indenfor rigets grænser kan komme fra Skanderborg – minus Bornholm, Færøerne og Grønland. Det er bare ikke fair!

Men den slags forhindrer naturligvis ikke, at en mindre flok trofaste skanderborgere drager lang østpå for at krydse klinger med et flot internationalt felt med russerne Vitiugov og Andrejkin i spidsen for et felt med lige knap 400 deltagere. Marginalt flere end til or egen EMT, som I stadig kan nå at melde Jer til.

Skanderborg SK er repræsenteret med seks mand, toppet med GM Mads Andersen, som er højest seedede dansker på en 10.-plads. Modstanderen i 1. runde er en svensker på 1942. Stillingen er (desværre) stadig ret lige efter 20 træk (kl. 16). Næste mand er vor halvtyske ven, Rasmus Svane, der er sedeet lige efter som nr. 13.

 

 

Tredje man er den nybagte, danske mester Bjørn, der må se, om han kan holde samme tempo som i påsken. 8/9 skal han dog næppe regne med som seedet 30, men den skal da have et godt forsøg.

 

 

Vor helt nybagte IM Jonas Bjerre er seedet nr. 40 og dermd også godt med i øverste halvdel. Også han starter med en overkommelig modstander i form af en rask nordmand på knap 1900.

 

 

Vor dygtige træner Peter Grove annoncerede for et par måneder siden et kort spilstop, men heldigvis for klubben har han af og til en rygrad som kogt spaghetti og spiller også med i Helsingør. Officielt som mentor for Mads A., men det forhindrer ikke en seedning som nr. 106 og en 1684-mand fra Frederiksberg i 1. runde. Vi satser på en GM-norm til Peter!

 

 

Sidste skanderborger er (naturligvis) Morten Ras., der som den eneste af de seks er sedeet i nederste halvdel. Straffen kom prompte i form af en god modstander fra øverste halvdel, nemlig kineseren Ke Mu på 2455. I skrivende stund ser stillingen ud til næsten at være i balance, men desværre med en lille fordel til kineseren.

Update kl. 20: Det blev stort set favoritsejre over hele linjen, dvs. gevinster til Mads, Rasmus, Bjørn og Peter, mens Morten som ventet måtte ned. Eneste “afvigelse” var Jonas, der måtte aflevere en halv mod en 1900-mand = grus i maskineriet, men der erni runder tilbage.

Web til selve turneringen ses HER.

Stillingen er HER.

Partierne på Chess24 har I HER.

Views All Time
Views All Time
1317
Views Today
Views Today
2
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer