Verdensmesterskak i Skanderborg tirsdag d. 22. januar 2019

 

Som bekendt har norske Magnus Carlsen lige forsvaret sin VM-titel mod amerikaneren Fabiano Caruana i en teknisk velspillet match uden gevinster i den ordinære spilletid, men med adskillige gevinstchancer. Til at guide os alle gennem matchen under overskriften

Hvordan man vinder et skakparti

har Skanderborg Skakklub inviteret ingen ringere end GM og seniorverdensmester Jens Kristiansen til det midtjyske.

Arrangementet finder sted i Skanderborg Skakklubs klublokaler,

Tirsdag d. 22. januar kl. 19-22,

Sundhedscenteret, Sygehusvej  7, Skanderborg

Udover at være uddannet og nu pensioneret skolelærer udmærker Mester Jens sig ved at være tredobbelt individuel danmarksmester i skak, mangedobbelt OL-deltager, landets måske førende skakhistoriker, exil-københavner og nu bosiddende på Bornholm samt yderst sejlivet piberyger(!). Gennem især 80’erne har han krydset klinger med ganske mange verdensklassespillere og har derigennem oparbejdet en enorm skakhistorisk viden samt naturligvis en overlegen analytisk sans. Vi får glæde af det hele d. 22. januar.

 

 

Arrangementer er gratis for alle medlemmer af 6. Hovedkreds, og kaffe og andre fornødenheder kan som altid købes på stedet.

Vel mødt ?

Views All Time
Views All Time
1523
Views Today
Views Today
1
Dagens opgave

Arkiver
Sponsorer
Guld sponsor Steel Coating A/S Nordea Bronze sponsorer