Silkeborg 1 vs. Skanderborg 2

Det var en mørk og stormfuld dag, da Skanderborgs raske drenge drog en tur mod nordvest til Bilernes By, hvor der skulle være showdown mellem os og Silkeborgs tophold.

Ingen af de to hold har fået en ønskestart på sæsonen. Silkeborg dog bedst, mens vores vej har været hård og stenet med tre klare nederlag til de tre formodet bedste hold i divisionen. Der var plads til forbedring, om ikke andet fordi at vi i dag kunne stille i nærmest stærkeste opstilling. For første gang 🙂

.

.

Det blev som ventet en sej match, og efter tre timer var der endnu ingen afgørelser, men god ild i adskillige brætter. En af dem var Kai Munks, og desværre lignede det på 3. bræt længe et meget sikkert point til fjenden.

Åbningen var mystisk: 1. c4 e5; 2. Sc3 f5! Og sort fortsatte godt og aktivt og fik et flot centrum med bønder på d5 og e4 plus en grim springer på d3. Hvid var helt trykket flad, og 15 af de 16 spillere i lokalet forventede vist bare en snarlig kapitulation. Men Kai som hvid havde set mere end de fleste, eller også har han lært at trylle, og pludselig fik han i en ret simpel stilling sat et flot modstød ind på D-fløjen, og partiet sejlede smukt ind i remishavnen. Flot kæmpet af Kai, og det stod ½-½.

.

.

Yngstemanden Christian Frambøll på 7. har været en yderst stabil kraft i de tre første holdkampe med 2/3 mod ganske stærk modstand, og kampen i dag så længe rigtig god ud. Som hvid i en pirc slap vor mand flot fra åbningen, vandt en bonde, men brugte alt for meget tid, og pludselig gik det helt galt. Øv, og det stod ½-1½.

.

.

Næste mand færdig var Niels Christian på 8., der som Sort var oppe mod det 10-årige stortalent John Christoffer Christensen. Og det blev præcist så tju-bang-agtigt, som man kunne forvente af en frisk ung mand, så NC blev udsat for gamle Tjigorins yndlingsåbning Evansgambitten (italiensk med 4. b4!). Der blev ofret først én, så to og til sidst tre bønder, inden Hvid vandt en enkelt tilbage. Men Sort stod bedst, om end Hvid havde visse angrebschancer – og udnyttede dem til et ærgerligt point til Silkeborg. Nu stod det ½-2½. Ikke efter spil og chancer, men sådan er livet.

.

.

Næste mand færdig var holdchef Colin på 6., der som Sort spillede slavisk D-gambit og fik glimrende spil. Uden problemer fik vor mand indført det tematiske fremstød c6-c5 og godt spil, men pludselig fes det hele ud i ikke ret meget, og man tog remis til 1-3.

.

.

På 2.-brættet sad Tavs, som fik vist, at han har ladet sig inspirere af Junior Jonas og spillede siciliank. Eller også går inspirationen den anden vej. Hvorom altid er, fik Sort en flot og spilbar stilling, indtil Tavs efter fire timers spil kom til at overse, at Hvid kunne lave en lille, elegant kvalitetsgevinst. Der var dog en bondes kompensation og senere hele to, men næsten alle brikkerne blev byttet af, og tårnets slagkraft viste sig Sorts enlige løber overlegen, Surt show og 1-4. Hm.

.

.

Sjette mand færdig var referent, fotograf og almen sprællemand Claus Qvist, som på 4. etage spillede Sort i en skarp, åben grünfeldinder og slap overraskende glimrende fra åbningen. Overraskende da vor mand efter ca. fem træk var ude af hans egen teoribog, men det gik, det hele. Faktisk gik det så godt, at Skanderborg fik sat et par smukke stød ind i f-linjen mod Hvids urokerede konge, og de tunge sager væltede ind. Det lignede en sikker pind, men tiden trykkede slemt, og Claus byttede for mange tunge brikker af til et slutspil med 2L + 6B mod 2L + 5B. Der var muligvis en gevinst, men vor mand fandt den ikke, og man tog remis. 1½-4½.

.

.

Morten Ras. på nabobrættet (5.) havde som Hvid godt fat i en af hans gamle modstandere, den navnkundige Peter Poulsen, som indtil videre har haft en forrygende sæson og fået skubbet ratingen op til 1996. De hjalp dog ikke meget mod Morten, som spillede Skanderborgs bedste skak i dag.

Morten spillede “sit” klassiske Londonsystem med 1. d4 d5; 2. Lf4 og endte i et ret fastlåst midtspil med flotte bønder på d4, e3 og f4 plus en smuk, ufordrivelig springer på e5. Den blev dog byttet af, og vor mand rykkede planen over på D-fløjen, fik snydt sig til bonde, så man havde D, S 4B vs. D, S, 3B. Sort forsøgte at ofre springeren for en evig skak, men den gik ikke, og i stedet nettede Morten hele pointet. Smukt gået og Skanderborgs bedste indsats i dag (se det senere indlæg fra i dag). Stillingen var nu 2½-4½.

.

Sidste mand færdig var nestor Jan Rode på 1. Godt at have sådan en kapacitet tilbage på holdet igen, og han stod længe godt mod Silkeborgs topmand, Per Knudsen. Rigtig fint endda, men en masse brikker blev afbyttet, så de hærdede krigere sad med L + 5B hver. Ikke de store chancer, men man skulle være vågen, og det var Rode i hele 76 træk – men ikke i det 77. Pludselig fik Sort sat en lille uventet krølle ind, og Rode kunne opgive. Synd, for vor mand kæmpede sgu godt, men den slags sker jo en gang imellem.

Slutstilling 5½-2½ til fjenden, alle vore points lavet af “midtbanen” fra bræt 3 til 6. Desværre under forventet til os (3,27), og det er ikke svært at finde forbedringer. Rode var direkte uheldig, og NC og Frambøll skulle nok have lavet 1 p tilsammen på den ene eller anden måde, og jeg selv måske en halv ekstra. Så fik Kai (måske) en halv for meget, 3½-4 til os havde været mere passende efter spil og chancer.

“Bare ærgerligt, Sonny Boy”.

.

.

Som ventet er divisionen meget “delt”. Øverst slås Springeren, Kolding og Esbjerg om oprykningen, mens de to(?) nedrykkere nok skal findes blandt os, Horsens og Evans. Heldigvis har vi mødt toppen, men ikke de to med-hold i bunden, så der er håb endnu. En strømpil får vi i femte runde, hvor vi skal møde Evans. Den kamp skal helst vindes stort.